• Home
  • Oversigt alle Campingture
    • - sorteret efter årstal
    • - sorteret efter lande
    • - udvalgte ture
    • - næste planlagte tur
  • Andre rejser
    • Indien med fly Februar / Marts 1991- firma udstationering
    • Budapest med fly & lejet lejlighed, Nytår 2005/06
    • Gran Canaria med fly, chartertur, April 2000
  • Ungarn
  • Opdatering
  • Here I / we have been...
  • Hvorfor ikke autocamper?
  • Gasoverfald sker det?
  • Tandlæge
  • Salg & køb af ejendom
  • KR Fliserens
  • Billige autonøgler m/startspærre
  • Links
  • Contact
  • Gæstebog
  • Blog
  • Hjemmesidens historik
  • Ubuden gæst i campingvognen
  • Valutaomregner
oldcampisternes hjemmeside
[email protected]

Tur 117 (Side 8)



Sydlige Italien

Torsdag 7/5
Dag 36

Zeus Camping, Pompei - Thurium Camping, Corigliano/Calabro (339km)
Picture
Dagens etape
​

Vi besluttede at komme så hurtigt som muligt ud af Pompei's trafikkaos, så vi betalte 3,70€ for at køre sydpå til Salerno ad motorvej A3. Derfra, i stedet for at vælge en mere direkte vej til vores bestemmelsessted, (via småbyer og landeveje formentlig med meget trafik) valgte vi fortsat at køre på motorvej/motortrafikvej (der forbavsende nok var gratis) direkte ud til kysten og derfra ned til ACSI campingpladsen vi havde udset os.
En "pæn" omvej, men tror det var en klog beslutning tidsmæssigt.
(Gad vide om vores køretur har kildet under "foden" på Italien...)
Vi mødte på vejen et vejarbejde hvor max bredde var angivet til 2,3M, så det burde ikke have været noget problem at komme igennem da campingvognen jo "kun" er 2,27M, men de høje autoværn på begge sider vi skulle smyge os imellem var påkørt adskillige gange og blevet deformerede og løse så de hældte indad. Vi stødte derfor desværre på og fik på campingvognens højre side en mindre trykskade
og nogle skrammer som vi må se hvad der skal gøres ved når vi kommer hjem.

Picture
Så har vi fundet vores plads mellem de mange høje træer på den store campingplads Thurium
​

Picture
Der var ikke mange campister (eller andre for den sags skyld) på campingpladsen, der også rummer en meget stor afdeling med mobilhomes (holidayhomes) og hytter der faktisk er murstenshuse
​

Picture
Picture
Der var mildt sagt heller ikke mange på stranden....tænk at have sådan en strand nærmest helt for sig selv
Ok nu må vi se en af dagene hvor varmt vandet er, men luften er 30+ !
​

Picture
Stranden minder mest af alt om en nordjysk motorvej i myldretiden....(undskyld Jylland...)

Fredag 8/5
Dag 37

Thurium Camping, Corigliano/Calabro (13km)

Det blev ikke til en udflugtsdag.
Vi blev fristede og blev hjemme for at nyde det gode vejr og stilheden på denne store dejlige campingplads som ikke er til at kende på de foto fra højsæsonen der er lagt ud på deres hjemmeside
http://www.campingthurium.com/.

Pladsen tager imod ACSI (14€) helt indtil midt juli og der er gratis kraftig WI-FI og det virker bare upåklageligt, hvilket vi har erfaret sjældent er tilfældet - endda selvom der skal betales for det.

Picture
Så fik vi sat solsejlet på - trods god skygge fra træerne er det meget rart at have på
Vi havde lidt problemer med strømmen - der var kun 3A til rådighed - lidt lidt når man gerne vil have varmt vand, så automatsikringen i el-skabet gik hele tiden, men der var 8 tilslutninger pr. skab, så ved at prøve sig lidt frem, lykkedes det at finde en automatsikring der ikke var så "emsig", men der skulle lidt snilde til for at den ikke slog fra
​

Picture
En boldbane på campingpladsen som bør være forbillede for alle campingpladser: 
Ikke alene er den hegnet ind hele vejen rundt med højt net, men sørme også belagt med nettag så ivrige boldspillere ikke har en chance for at skyde bolden ud og ramme biler, campingvogne eller autocampere. 
Vi får altid "nervøse trækninger" når vi ser børn spille bold i nærheden af vores campingvogn. 
Ikke alle er klar over hvor lidt der skal til for at forvolde en dyr og ærgerlig skade med en bold hvis 
den rammer en campingvogn.
​

Picture
Dejlig beroligende syn : Total netindhegnet boldbane
​

Picture
Swimmingpoolen på campingpladsen var under klargøring
- man skulle ellers tro et sådant var unødvendigt når pladsen ligger lige ud til den dejligste badestrand
​

Picture
Så dejligt lå vi med udsigt til havet - og der var musestille - helt uvirkeligt, at det kan være tilfældet sådan en skønt sted, så campingferie i lavsæsonen kan klart anbefales hvis man, som os, er til fred og ro.
Nå ja.. musestille er måske lidt overdrevet for der er mange fugle der "larmer". Især om aftenen og natten (!)
er der en fugleart der snakker sammen med enkelte højlydte fløjt... gad vide hvad det er for en fugleart
("lydprøve" under søndag 10/5 -  måske nogen kan genkende fuglen?)
​

Picture
Vi foretrak at vaske op i vognen frem for at bruge disse faciliteter - med kun koldt vand...
​

Picture
- så er det, at det er dejligt at have en pæn vask og varmt vand i vognen, 
men der var faktisk andre der foretrak at vaske op her....
​

Picture
Udsigten fra vores campingvogn...bortset fra et par træer der gav dejlig skygge, et herligt syn
​

Picture
Et besøg på stranden, man kunne føle sig helt ensom....vandet dejligt varmt så en dukkert bliver det nok til
på et tidspunkt
​

Picture
Picture

Lørdag 9/5
Dag 38

Calabrien, besøg i Sila nationalparken (226km)

Picture
Dagens udflugt
​

I dag kørte vi så den første rundtur i Calabrien, som gik til Sila Nationalparken, for især at se de gigantiske 350 år gamle træer hvoraf det største er 187cm i diameter og over 40 meter højt.

Det blev en fantastisk flot bjergtur med flere sving og hårnålesving end vi nogensinde tidligere har oplevet på så relativ kort en tur.

Picture
Vi havde fået et problem med spildevandstanken, den var blevet forstoppet så den ikke kunne tømmes. 
Det måtte der lige kigges på før afgang på dagens tur. 
Jeg havde netop stået bag bilen og gået ind under solsejlet da der lød en mærkelig lyd....
Til min overraskelse var der faldet en stor gren ned fra det høje træ ved siden af og landet lige netop der hvor jeg havde stået 2 sek før og den ramte hverken bil eller campingvogn. Havde den ramt mig i hovedet, havde den helt sikkert slået mig ud med den vægt og højde den kom fra
- HVOR heldig kan man dog være!!

​

Picture
Picture
Giganttræer i Sila Nationalparken
Barken er helt skelagtig ligesom på træerne på campingpladsen

Picture
Det største af gigantræerne:  hele 187cm i diameter og lidt over 42M højt
Man føler sig dejlig slank ved siden af sådan en bamse af en stamme.....
​

VIDEO på vej :
Giganttræerne i Sila Nationalpark
en
​

På vejen hjem blev det et forrygende uvejr i bjergene, temperaturen faldt helt ned til 5 grader og det blev voldsomt tordenvejr med masser af hagl og regn. Heldigvis havde haglene kun almindelig størrelse, men de væltede ned i enormt omfang og hamrede voldsomt mod bilen og lagde sig på vejen i 4-5cm's tykkelse så der blev meget glat. Der måtte listes forsigtigt gennem hårnålesvingene, men også der hvor regnen løb som floder ned af de stejle veje skulle der passes vældig godt på pga risikoen for aquaplaning.
Picture
Voldsomt uvejr i bjergene på vejen hjem
​

Picture
Enorme vandstrømme der gav store opsprøjt
- men så fik man da både vasket bil og undervognsskyl ganske gratis
​

Picture
Havde ikke forventet at man på denne årstid skulle have haft vinterdæk med til kørsel i kun 
1500 meters højde i det sydligste Italien...
​

Picture
Tykt lag (4-5cm) hagl, som sne at køre i, så er det ikke rart med sommerdæk på stejle "krøllede" bjergveje
​

VIDEO på vej :
Lidt fra køreturen i det forrygende uvejr i 1000-1500 meters højde
​

Picture

Da vi kom hjem, kunne vi se andre campister havde taget deres markiser ind, så der har nok også været lidt gang i den her. 
Vi kunne da også konstatere at temperaturen var faldet meget i forhold til aftenen før
og at solsejlet var vådt.
Til aften klarede det op
og det virkede som om det hele var overstået. Vores elektroniske barometer lovede da også fuld sol igen næste dag


Søndag 10/5
Dag 39

Thurium Camping, Corigliano/Calabro

Tjaa...vi lod os alligevel atter engang friste til en hjemmedag på denne dejlig fredelige campingplads, dels fordi vejret kunne se ud til at blive knap så godt, men mest fordi en nødvendig grundig rensning af den indvendige spildevandstank tog længere tid end forventet.
Om eftermiddagen trak det op og et kraftigt, men kortvarigt, tordenvejr ankom fra havet og passerede forbi.

VIDEO
Her kan "nattefuglene" høres.
De startede hver aften ved skumringstid og fortsatte deres "pipperi" hele natten,
men hvad var det for en fugl?


​10/7 - 2016 : "Problemet" opklaret : Det er Dværghornugler

Tak til Annette & Ib Larsen
Tjek her
​
​Tidligere venlig henvendelse mente det var natuglen, men den lyder noget anderledes:

Tjek her

Mandag 11/5
Dag 40

På tur til Pollino bjergene, Calabrien (219km)


Picture
Dagens tur
​

Dejligt vejr, dog noget blæsende da vi tog hjemmefra på tur. Det blev endnu en flot bjergtur hvor vi havde udset os Grotta del Romito som hovedmål, en grotte der blev opdaget så sent som i 1961. Her fandt man adskillige skeletter, men især har en imponerende præcist lavet indhugning på en klippeside af en urokse vakt opsigt. 
På vejen til grotten, som vi først fandt med noget besvær ("som sædvanlig" misvisende og manglende skiltning), nød vi de flotte udsigter mod Pollino bjergene. 


Vi havde lagt vejen forbi middelalderbyen Morano Calabro, som ligger på en stejl bjergside. 
Det havde egentlig været tanken vi ville have været oppe at gå i de stejle små snævre gader, der naturligvis er bilfri, men det blev i denne omgang ved tanken - vi nøjedes med at kigge op på denne forunderlige by, da vi kørte forbi.


Da vi kom hjem, efter et smut i Auchan for at handle, havde det blæst og det blæste stadig ret kraftigt, så den ene side af solsejlet stod vandret ud i luften fordi stænger og flere pløkker var revet op af den sandede jord. 
Nogen på campingpladsen havde været så venlige at binde solsejlet lidt så det ikke blafrede så meget. 
Vi opgav at re-etablere nu vi alligevel ville køre videre næste dag, så vi pakkede det og resten af de udendørsting sammen og lagde ud i bilen.
Picture
Udsigt mod Pollino bjergene
​

Picture
På et tidspunkt mens vi kørte, snoede en slange sig pludselig tværs over vejen lige foran os - troede ikke den havde en chance, men jeg kunne ikke efterfølgende se den ligge på kørebanen, så den må have klaret skærerne
​

Picture
Picture
Den forbløffende præcist udhuggede ur-okse med nakkefolder og det hele
 - tænk den er lavet af et menneske for 12-14000 år siden !
​

Picture
Afstøbninger af nogle af de skeletter der er fundet ved grotten
​

Picture
Picture
Et "ejendomsmæglerkig" op til middelalderbyen Morano Calabro
​

Picture
Det er om at holde tungen lige i munden i de smalle stejle gader i bjergbyerne

Tirsdag 12/5
Dag 41

Thurium Camping, Corigliano/Calabro - Camping Mimosa, Marina di Nicotera (212km)
Picture
Dagens etape
​Så fik vi lettet anker fra den dejlige Thurium camping - vi skulle jo videre tværs over ”foden” til nær færgen til Sicilien.
Da vi ankom til Mimosa camping kom vi fra den ene yderlighed til den anden: fra en stor campingplads med oceaner af plads og meget, meget få campister, til en mindre propfyldt campingplads hvor vi fik at vide at der kun var en plads tilbage !
Årsagen var, at en engelsk ACSI gruppe var på besøg og havde optaget en meget stor del af campingpladsen, som de dog ville forlade næste dag.
​Vi fik den ”sidste” plads anvist (var nu ikke helt den sidste erfarede vi senere). Der var ikke meget plads, vi måtte have hjælp til at skubbe campingvognen på plads på samme grund hvor en østrigsk par havde deres campingvogn placeret - her var sandelig ikke noget med 3 meter regel !!

​Heldigvis var det østrigske par utrolig venlige og forstående. Selvom vi selvfølgelig beklagede og sagde vi ville flytte væk når ACSI gruppen var kørt, bedyrede de det var helt ok og vi skulle ikke flytte næste dag for deres skyld - dejligt at møde så rare og forstående campister !


Picture
Ankommet til Mimosa Camping - der var fyldt op så vi måtte låne en plet hos et venligt østrigsk par.
​

Picture
Der er ikke noget der hedder 3M regel her...
​

Picture
Der kom en lille "motorguzzi" mand rundt og solgte friske grønsager og frugt
​

Picture
Stranden der hører til campingpladsen - ikke ligefrem overfyldt..
​

Picture
Udsigt til Sicilien fra campingpladsens strand
​

Picture
Om aftenen gik vi ned til campingpladsens strand og så dette fantastiske syn;
​solnedgang over vulkanøen Stromboli som altid er aktiv (læg mærke til røgen fra toppen)

​

Her på Mimosa camping stødte vi, for kun tredje gang på turen, på andre danskere. I en LMC campingvogn (”selvfølgelig”) var et ægtepar, Britta og Finn, fra Hjørring på tur. Vi fik en hyggelig snak. De havde camperet i Italien i over 30 år, men var, som os, for første gang på vej til Sicilien. Vi fortalte vi næste dag lige ville køre en tur til færgehavnen for at sondere hvordan forholdene var og hvilket færgeselskab der var billigst og om muligt få sejlplaner. Vi aftalte de fik en ”melding” efterfølgende.

Onsdag 13/5
Dag 42

Camping Mimosa, Marina di Nicotera, rundtur i området (169km)

Picture
Dagens rundtur
Vi ville lige sikre os hvordan forholdene var i færgehavnen ved Villa San Giovanni, så vi ikke skulle "farte" rundt dagen efter med campingvognen på slæb. Det viste sig at være en god idé idet det ene færgeselskab forlangte 208€ for en åben (3 mdr) returbillet, mens det andet blot skulle have 95€ for tilsvarende dog "kun" åben 60 dage. 
En enkelt ville koste 55€ og en dobbelt til kun 3 dage 68€. 
95€ lyder næsten for godt til at være sandt - vi har tidligere hørt prisen skulle være ca 150€ så nu må vi se om de 95€ virkelig holder.
Hjemturen tog vi via kystvejen - en flot tur der i sværhedsgrad sine steder minder meget om Amalfikysten. 
Et sted måtte vi og andre bakke nedad da en stor lastvogn og en bus ikke kunne komme forbi hinanden i et hårnålesving - videoklip kommer....

VIDEO på vej:
Kystvejen fra Villa San Giovanni nordpå
​

Picture
Der fiskes sværdfisk i Messinastrædet fra nogle højst særprægede fiskerbåde forsynet med en 20M høj udkigsmast og tilsvarende langt bovspyd som det kan ses her -med gode øjne
​

Picture
Her kan man bedre se det enormt lange bovspyd der her går næsten til fotoets kant.
Læg også mærke til udkigsmændene i toppen af udkigsmasten !
​

Picture
Vi var så heldige vi kunne følge båden til den gik i havn. 
Desværre er det svært at se bovspydet da det, som masten, er en åben gitterkonstruktion
​

Picture
Vel hjemme igen på campingpladsen tog Mariann et velfortjent bad i den "overfyldte" swimmingpool
​

Picture

Sicilien 14/5 >>>

<<< Tilbage til Napoli/Pompei

<<< Retur oversigt alle campingture

< HOME >

Powered by Create your own unique website with customizable templates.