Tur 98
Forord
Siden 1995 havde vi holdt sommerferie i det gamle Østeuropa, med et par enkelte undtagelser i 2004, 2008 & 2009, hvor vi henholdsvis var i Italien, på Lofotten og i Grækenland, så nu syntes vi, at det var på tide at gense Frankrig, som vi ikke havde besøgt siden 1994.
Den løse plan blev, at vi ville tilbringe 1 uge i Normandiet / Bretagne, 1 uge i Midtfrankrig, 1 uge i Pyrenæerne og den sidste uges tid i Alperne, men sådan kom det jo nok næppe helt til at gå….
På ferien skulle vi for første gang afprøve vores nyindkøbte GPS logger på en længere tur.
Vi var spændte på hvor nøjagtig den var og om den havde hukommelse og batterikapacitet nok til turen. Planen var dog selvfølgelig undervejs at oplade den og downloade til laptoppen, så vi forventede ikke, at kapaciteten blev et problem.
Siden 1995 havde vi holdt sommerferie i det gamle Østeuropa, med et par enkelte undtagelser i 2004, 2008 & 2009, hvor vi henholdsvis var i Italien, på Lofotten og i Grækenland, så nu syntes vi, at det var på tide at gense Frankrig, som vi ikke havde besøgt siden 1994.
Den løse plan blev, at vi ville tilbringe 1 uge i Normandiet / Bretagne, 1 uge i Midtfrankrig, 1 uge i Pyrenæerne og den sidste uges tid i Alperne, men sådan kom det jo nok næppe helt til at gå….
På ferien skulle vi for første gang afprøve vores nyindkøbte GPS logger på en længere tur.
Vi var spændte på hvor nøjagtig den var og om den havde hukommelse og batterikapacitet nok til turen. Planen var dog selvfølgelig undervejs at oplade den og downloade til laptoppen, så vi forventede ikke, at kapaciteten blev et problem.
GPS loggeren vi var spændte på at få afprøvet på en større tur
Fredag 27/8
Dag 1 / 28 dage tilbage
Km start 264033
Km slut 264389
Km kørt i dag 356
Km kørt indtil nu 356
Dagens etape
Vi kørte hjemmefra mod Storebæltsbroen kl. 16:35 som vi, som sædvanlig, passerede med
brobizzen uden problemer.
Turen gik derefter videre sydpå, indtil kort efter Flensborg, hvor vi kl. 21:15 kørte ind for at overnatte på Shell Autohof Wikinger Land (A7 Ausfahrt 6).
Da jeg gik op i kiosken for at ville betale, fik jeg til min store overraskelse at vide, at det ikke kostede noget!
Det har vi aldrig før oplevet, at et Autohof var gratis at overnatte på.
Der var nu heller ikke nogen skilte på P-pladsen, som der normalt er, der gjorde opmærksom på der skulle betales for parkering/overnatning.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag 28/8
Dag 2 / 27 dage tilbage
Km start 264389
Km slut 265004
Km kørt i dag 615
Km kørt indtil nu 971
Dagens etape
Vi forlod rastepladsen efter morgenmaden kl 11:00.
Vi ville egentlig gerne have haft benzin på, men der var stort run på tanken, fordi den jo selvfølgelig var billigere end tankstationerne ved motorvejen.
Da vi så den lange kø opgav vi, og kørte i stedet tilbage til motorvejen - mere kritisk var benzinstanden heller ikke.
Vi fik i stedet tanket kl 11:16 på tankstationen Hüttner Berge.
Turen gennem Tyskland og ind i Holland gik problemfrit, men vi nåede ikke at få benzin på inden vi kom ud af Tyskland.
Det kom til at koste os små 79 øre ekstra pr liter, da vi var nødt til at tanke i Holland.
Her viste det sig nemlig, at literprisen der var 1,529€ (kr. 11,47)
mod i Tyskland 1,424€ (kr. 10,68).
Det var skiftende vejr, men overvejende kraftig regn og blæst.
Da det blev ved de tider, hvor vi ville prøve at finde en campingplads, så vi et skilt mod en campingplads, så vi drejede fra motorvejen, ud på en landevej.
I starten var der fin skiltning mod campingpladsen, der hed noget med ”Victoria”, men vi kørte meget, meget langt i en silende regn uden den dukkede op, og talte efterhånden om at vende om. Pludselig forsvandt skiltningen og vi befandt os i en lille by med snævre gader i et kraftigt regnvejr med lyn og torden.
Vi anede ikke hvor vi var, men ”turde” ikke vende om, for vi var i tvivl om vi kunne finde tilbage, så vi fortsatte gennem den lille by og kom nu op at køre på et dige kunne vi fornemme.
Heldigvis lykkedes det, efter at have kørt en tid, at ende ved motorvejen igen et lille stykke længere tilbage end der hvor vi var kørt fra.
Da vi så den lange kø opgav vi, og kørte i stedet tilbage til motorvejen - mere kritisk var benzinstanden heller ikke.
Vi fik i stedet tanket kl 11:16 på tankstationen Hüttner Berge.
Turen gennem Tyskland og ind i Holland gik problemfrit, men vi nåede ikke at få benzin på inden vi kom ud af Tyskland.
Det kom til at koste os små 79 øre ekstra pr liter, da vi var nødt til at tanke i Holland.
Her viste det sig nemlig, at literprisen der var 1,529€ (kr. 11,47)
mod i Tyskland 1,424€ (kr. 10,68).
Det var skiftende vejr, men overvejende kraftig regn og blæst.
Da det blev ved de tider, hvor vi ville prøve at finde en campingplads, så vi et skilt mod en campingplads, så vi drejede fra motorvejen, ud på en landevej.
I starten var der fin skiltning mod campingpladsen, der hed noget med ”Victoria”, men vi kørte meget, meget langt i en silende regn uden den dukkede op, og talte efterhånden om at vende om. Pludselig forsvandt skiltningen og vi befandt os i en lille by med snævre gader i et kraftigt regnvejr med lyn og torden.
Vi anede ikke hvor vi var, men ”turde” ikke vende om, for vi var i tvivl om vi kunne finde tilbage, så vi fortsatte gennem den lille by og kom nu op at køre på et dige kunne vi fornemme.
Heldigvis lykkedes det, efter at have kørt en tid, at ende ved motorvejen igen et lille stykke længere tilbage end der hvor vi var kørt fra.
GPS loggeren har her tegnet rundturen som vi forgæves kørte for at lede efter campingpladsen
Vi ville nu ikke prøve lykken mere, men besluttede at overnatte på en rasteplads.
Vi fandt ret hurtigt én ved en tankstation, hvor der også holdt adskillige lastbiler.
Vi kunne høre nogle dybe bastoner fra nogen der holdt fest et stykke derfra.
Lyden kom et godt stykke væk fra, hen over nogle marker, så det var ikke så generende andet end vi sagtens kunne falde i søvn.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 29/8
Dag 3 / 26 dage tilbage
Km start 265004
Km slut 265419
Km kørt i dag 415
Km kørt indtil nu 1030
Dagens etape
Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad, gik det nu videre mod Frankrig.
Vi kom uden problemer ind i Belgien, hvor vi, kort før vi nåede grænsen til Frankrig, var nødt til at tanke igen.
Vi kørte derfor ind på en af de sidste store tanke før grænsen, men fik misset hvor vi skulle køre hen for at komme korrekt til benzinstanderne.
Vi diskuterede lidt, men blev enige om, at vi skulle spise frokost her, så vi bakkede ind mellem nogle lastbiler på rastepladsen.
Ved at rekonongcere lidt, fandt vi ud af, at det var muligt at komme tilbage til benzinstanderne med bilen, men kun af snævre ”veje”, så vi var nødt til at koble campingvognen af.
Så gjort, og mens jeg kørte tilbage til benzinstationen med bilen alene, forberedte Mariann frokosten.
Det tog imidlertid en rum tid inden jeg kom tilbage, for først holdt jeg i kø ved en stander hvor det viste sig, at der var et skilt, der fortalte, at her var der ”PrePay” (dvs der skulle forudbetales). Derfor tog det sin tid for en Irlænder der holdt foran…
Da han så endelig var færdig, var den stander helt forrest blevet ledig, og der var det muligt at bruge VISA kort, så der kørte jeg selvfølgelig frem til ….den tog bare ikke vores VISA kort viste det sig, for displayet blev ved med at vise ”VISA CANCELLED”, endda inden der blev bedt om pin koden.
Mens jeg stod der og ”fjumrede”, kom der en flok HELLS ANGELS motorcyklister; nogle ældre engelske herrer.
Jeg spurgte ham der skulle overtage standeren efter mig, om han kendte ”systemet” mens jeg viste, at mit kort blev afvist.
Det gjorde han ikke, men så prøvede han med sit kort og det virkede – mærkeligt.
Jeg besluttede så nu alligevel, at køre tilbage til en ”PrePay” stander og så gå i kiosken og betale for 30 liter, som sagtens kunne være i tanken.
Der var ingen i kiosken, og det tog sin tid inden der kom én, men endelig lykkedes det, og der kom 30 liter benzin på, så jeg kunne køre tilbage til Mariann og campingvognen for at spise frokost.
Mariann var godt nok begyndt at undre sig over, hvor jeg blev af….
Da jeg ville vippe venstre spejl på bilen ind, for at undgå nogen skulle påkøre det, sad det meget fast, hvilket det har gjort en gang før for nylig. Da jeg tvang det ind, gik et eller andet i stykker, for det blev nu ret løst i det, men gudskelov uden der var risiko for, at det skulle falde af og dermed forhindre fastgørelsen af campingspejlet.
Et stykke sammenfoldet pap blev sat i klemme, hvorved det sad godt fast igen…så må vi se på det når vi er hjemme.
Nå, efter at have spist frokost, gik turen videre, og vi kom ind i Frankrig, kom forbi Dunkerque og Calais, hvor vi faktisk kom lige forbi anlægget ved kanaltunnelen.
Vi fortsatte sydpå, ned tæt på floden Somme´s udløb.
Her besluttede vi at finde en campingplads, da vi var ved at mangle benzin igen og ikke kunne finde en åben benzinstation.
Vi kunne godt huske fra ”gamle dage”, at mange benzinstationer i Frankrig holder lukket i weekenden.
Campingpladsen vi fandt lå ved et ”slot”, Chateau des Tilleuls, i Port Le Grand ved byen Abbeville.
Jeg tror campingpladsen, der var anlagt nærmest i terrasser, var under ombygning, for den virkede lidt rodet, men vi fandt en fin plads hvor der ikke var nogen opgravninger.
På den øverste del var der et stort fastliggerområde med de i Frankrig meget almindelige store mobilhomes.
En god plads for os selv på større græsstykke, Camping Chateau des Tilleuls
Vi slog hverken solsejl eller fortelt op
Afdelingen for mobilhomes
Vi lå på plads 57
Mandag 30/8
Dag 4 / 25 dage tilbage
Km start 265419
Km slut 265507
Km kørti dag 88
Km kørt indtil nu 1474
Dagens rundtur
I dag tog vi en hyggedag med en tur rundt i området.
Først kørte vi til et Carrefour Supermarked i Abbeville for at handle ind, og fik også benzin på der. Der var kun en stander ledig. For at holde med den rigtige side af bilen til den, bakkede jeg ind. Det viste sig, at brug af kreditkort ikke var muligt i åbningstiden, for pumpen startede ikke, da jeg løftede pistolen ud af holderen.
I stedet skulle der betales hos en dame ”i et bur” ved udkørslen, opdagede jeg, da jeg så hende med tegn og fagter vise, at vi skulle vende rundt og holde med næsen den anden vej, så vi kunne køre ud og betale hos hende ved kassen, og ikke holde med næsen den forkerte vej, så vi nemt villet have kunnet stikke af uden at betale.
Da jeg havde fået vendt kareten, havde damen da også trykket på knappen, så pumpen nu startede, da jeg løftede pistolen.
Heldigvis kunne benzinslangen når hele vejen rundt om bilen.
Om eftermiddagen kørte vi så tur rundt i området omkring Somme flodens udløb.
Tur omkring Somme´s udløb
Ved La Hourdel var det muligt at parkere uden afgift. Efter at have parkeret, gik vi en tur på havnen og stranden selvom det var i et kraftigt blæsevejr.
Gratis parkering på havnen i La Hourdel
VIDEO
Ved fyret var ”parkeret” en politihelikopter som det var muligt at komme helt tæt på og studere.
Kort efter vi var gået væk fra den igen, kunne vi høre den starte op, så vi skyndte os tilbage, hen for at se den lette.
Inden den fløj væk, fløj ”drengerøvene” hen over os ”publikum” med hylende sirener...
Kort efter vi var gået væk fra den igen, kunne vi høre den starte op, så vi skyndte os tilbage, hen for at se den lette.
Inden den fløj væk, fløj ”drengerøvene” hen over os ”publikum” med hylende sirener...
Undervejs på turen gjorde vi holdt og gik tur på stranden ved en af de mondæne badebyer
Minder lidt om noget jeg har set fra Vesterhavet i 20´erne…
Da vi kom hjem til campingpladsen, planlagde vi, at næste dag ville vi flytte og køre til en centralt beliggende campingplads ved invasionskysten.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag 31/8
Dag 5 / 24 dage tilbage
Km start 265507
Km slut 265826
Km kørt i dag 319
Km kørt indtil nu 1793
Efter at have betalt 36€ for de to overnatninger, forlod vi campingpladsen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag 31/8
Dag 5 / 24 dage tilbage
Km start 265507
Km slut 265826
Km kørt i dag 319
Km kørt indtil nu 1793
Efter at have betalt 36€ for de to overnatninger, forlod vi campingpladsen.
Dagens etape
Da det var en ACSI plads, kunne vi have sparet minimum 2x 5€, hvis vi havde haft kortet…
Det havde været en udmærket plads for os, men de sanitære installationer trængte til reparation og rengøringen kunne have været meget bedre, men det så ud til de var i gang med at lave forbedringer.
Vi satte nu kursen mod de fashionable badebyer ved kysten.
Vi havde imidlertid problemer med at finde den vej vi ville, dels på grund af manglende skiltning, men også fordi vej D35 pludselig var spærret så vi måtte finde andre veje.
Det var lidt af en opgave at undgå at komme for tæt på storbyen Caen, som vi ikke ønskede at stifte nærmere bekendtskab med, når vi havde campingvognen på slæb.
Vi kom igennem flere meget små byer med snævre gader, som sine steder nærmest havde karakter af gågader.
Vi kørte derfor på et tidspunkt ud til motorvejen mod Le Havre og de to store broer over Seinen´s udløb.
Skiltningen snød lidt, idet det først var, da vi nåede tæt på motorvejen, at skiltningen, til vores ærgrelse, blev forsynet med ordet ”peage” (betalingsmotorvej), så vi måtte betale både for den relativ korte strækning på motorvejen og for at køre over de flotte broer ved Le Havre
– i alt præcis 10€, men okay….det var prisen værd!
Det havde været en udmærket plads for os, men de sanitære installationer trængte til reparation og rengøringen kunne have været meget bedre, men det så ud til de var i gang med at lave forbedringer.
Vi satte nu kursen mod de fashionable badebyer ved kysten.
Vi havde imidlertid problemer med at finde den vej vi ville, dels på grund af manglende skiltning, men også fordi vej D35 pludselig var spærret så vi måtte finde andre veje.
Det var lidt af en opgave at undgå at komme for tæt på storbyen Caen, som vi ikke ønskede at stifte nærmere bekendtskab med, når vi havde campingvognen på slæb.
Vi kom igennem flere meget små byer med snævre gader, som sine steder nærmest havde karakter af gågader.
Vi kørte derfor på et tidspunkt ud til motorvejen mod Le Havre og de to store broer over Seinen´s udløb.
Skiltningen snød lidt, idet det først var, da vi nåede tæt på motorvejen, at skiltningen, til vores ærgrelse, blev forsynet med ordet ”peage” (betalingsmotorvej), så vi måtte betale både for den relativ korte strækning på motorvejen og for at køre over de flotte broer ved Le Havre
– i alt præcis 10€, men okay….det var prisen værd!
Den første bro vi kom over – flot svungen
(hvorfor mon den ikke er lavet ”lige” ?)
(hvorfor mon den ikke er lavet ”lige” ?)
Den anden store imponerende højbro
Betalingsanlægget der ligger midt mellem broerne
Da det var ved at blive sent, fandt vi en campingplads, ”Des 3 Rivieres”, i en lille by, Creully, ca. 20km fra Bayeux.
Der var imidlertid ingen i receptionen og et skilt forkyndte der kun var åbent indtil 20:00.
Da bommen var nede, kunne vi ikke komme ind, men vi så en ældre herre vaske op inde i servicebygningen, så Mariann gik derind og spurgte, om han kunne hjælpe, for der var jo ”Fermee”.
Selvom han kun kunne tale fransk, forstod han alligevel vores problem, men ikke at der skulle være lukket.
Han hentede velvilligt sin nøgle til bommen for at hjælpe os ind, men snakkede en hel masse fransk på vejen op til receptionen, som vi fulgtes hen til.
Han havde sin lille hund med, som jeg flere gange var ved at falde over…
Det viste sig faktisk, at der oppe ved kontoret var en klokke man kunne ringe på…så kom campingfatter…. det havde vi bare ikke lige set, for alt stod på fransk, som vi desværre ikke kan ret meget af, og vi havde ikke været kvikke nok til selv at have prøvet at ringe på klokken.
Vi blev nu venligt indskrevet og fik adskillige pladser udpeget vi måtte vælge imellem.
Vi havde egentlig ikke nødvendigvis haft brug for strøm, men vi valgte alligevel at bede om strøm.
Campingfatter ville gerne vide hvor mange dage max vi blev, så vi sagde 3-4 dage.
Der var ikke så mange på pladsen, så måske var den ved at lukke ned for sæsonen - derfor måske hans ønske om at vide hvor længe vi ønskede at blive (?)
Vi valgte en ”yderplads” så vi fik udsigt til en mark med køer som så blev vores ”nabo”.
Der var imidlertid ingen i receptionen og et skilt forkyndte der kun var åbent indtil 20:00.
Da bommen var nede, kunne vi ikke komme ind, men vi så en ældre herre vaske op inde i servicebygningen, så Mariann gik derind og spurgte, om han kunne hjælpe, for der var jo ”Fermee”.
Selvom han kun kunne tale fransk, forstod han alligevel vores problem, men ikke at der skulle være lukket.
Han hentede velvilligt sin nøgle til bommen for at hjælpe os ind, men snakkede en hel masse fransk på vejen op til receptionen, som vi fulgtes hen til.
Han havde sin lille hund med, som jeg flere gange var ved at falde over…
Det viste sig faktisk, at der oppe ved kontoret var en klokke man kunne ringe på…så kom campingfatter…. det havde vi bare ikke lige set, for alt stod på fransk, som vi desværre ikke kan ret meget af, og vi havde ikke været kvikke nok til selv at have prøvet at ringe på klokken.
Vi blev nu venligt indskrevet og fik adskillige pladser udpeget vi måtte vælge imellem.
Vi havde egentlig ikke nødvendigvis haft brug for strøm, men vi valgte alligevel at bede om strøm.
Campingfatter ville gerne vide hvor mange dage max vi blev, så vi sagde 3-4 dage.
Der var ikke så mange på pladsen, så måske var den ved at lukke ned for sæsonen - derfor måske hans ønske om at vide hvor længe vi ønskede at blive (?)
Vi valgte en ”yderplads” så vi fik udsigt til en mark med køer som så blev vores ”nabo”.
Her ligger vi jo fint...
...med udsigt til køer på marken ved siden af
Der var meget flotte nyere sanitære installationer på pladsen med gratis varmt vand, men alle dametoiletter og baderum var aflåst, så Mariann brugte herre-invaliderummet, der var adgang til udefra, og som kunne aflåses under brug.
Vi kunne efterfølgende se, at det gjorde andre damer også.
Vi kunne efterfølgende se, at det gjorde andre damer også.
En flot servicebygning var der på pladsen
Store vinduer at nyde udsigten fra mens der vaskes op
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag 1/9
Dag 6 / 23 dage tilbage
Km start 265826
Km slut 265846
Km kørt i dag 20
Km kørt indtil nu 1813
Dasedag !!
Undertekster er vist unødvendige...
Vi nød det gode vejr: solskin med let blæst så det blev ikke alt for varmt.
Det var koldt om morgenen indtil solen fik rigtig fat, men vi er jo nu også kommet ind i september.
Mariann vaskede campingvognens gulv, og jeg fik sat det ”nye/gamle” nu tilpassede ”New Line” solsejl op.
Solsejlet er det der for år tilbage i Tjekkiet, midt om natten, blev revet op og blæst om på den anden side af campingvognen (dengang vores Bürstner 430TN) af en pludselig kastevind. Der kom nogle grimme flænger i det, så vi fik det erstattet, men fik lov at beholde det.
Mariann har nu repareret på det, og tilpasset det i længden så det kan bruges på vores nuværende LMC.
Det er ganske udmærket som solsejl og beskyttelse mod dugen om aftenen.
Vi brugte faktisk udelukkende det på denne tur, så vi kunne godt have ladet vores Zenith fortelt blive hjemme.
Om eftermiddagen kørte vi ind til Bayxeau og handlede i Carrefour samt hævede 200€.
Vi nåede desuden, som en af de sidste, at få benzin på ved den benzinstation der hørte til Carrefour. Prisen var lidt højere end sidst: 1€309 (~ kr. 9,82) / liter.
Efter aftensmaden downloadede jeg Sony still kameraet, og GPS loggeren.
Det sidste voldte dog nogle problemer, idet laptoppen nægtede at få forbindelse til loggeren.
Problemet viste sig at være USB kablet, der fulgte med til loggeren. Det var blevet defekt, knækket ved den ene stikende, så det var godt kablet, der hører til videokameraet, var magen til, så det kunne bruges i stedet.
Efter Mariann var gået i seng skrev jeg dagbog.
Næste dag er planen vi vil tage på en heldagstur ud til de forskellige invasionsstrande.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det var koldt om morgenen indtil solen fik rigtig fat, men vi er jo nu også kommet ind i september.
Mariann vaskede campingvognens gulv, og jeg fik sat det ”nye/gamle” nu tilpassede ”New Line” solsejl op.
Solsejlet er det der for år tilbage i Tjekkiet, midt om natten, blev revet op og blæst om på den anden side af campingvognen (dengang vores Bürstner 430TN) af en pludselig kastevind. Der kom nogle grimme flænger i det, så vi fik det erstattet, men fik lov at beholde det.
Mariann har nu repareret på det, og tilpasset det i længden så det kan bruges på vores nuværende LMC.
Det er ganske udmærket som solsejl og beskyttelse mod dugen om aftenen.
Vi brugte faktisk udelukkende det på denne tur, så vi kunne godt have ladet vores Zenith fortelt blive hjemme.
Om eftermiddagen kørte vi ind til Bayxeau og handlede i Carrefour samt hævede 200€.
Vi nåede desuden, som en af de sidste, at få benzin på ved den benzinstation der hørte til Carrefour. Prisen var lidt højere end sidst: 1€309 (~ kr. 9,82) / liter.
Efter aftensmaden downloadede jeg Sony still kameraet, og GPS loggeren.
Det sidste voldte dog nogle problemer, idet laptoppen nægtede at få forbindelse til loggeren.
Problemet viste sig at være USB kablet, der fulgte med til loggeren. Det var blevet defekt, knækket ved den ene stikende, så det var godt kablet, der hører til videokameraet, var magen til, så det kunne bruges i stedet.
Efter Mariann var gået i seng skrev jeg dagbog.
Næste dag er planen vi vil tage på en heldagstur ud til de forskellige invasionsstrande.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Torsdag 2/9
Dag 7 / 22 dage tilbage
Km start 265846
Km slut 265926
Km kørt i dag 80
Km kørt indtil nu 1893
Dag 7 / 22 dage tilbage
Km start 265846
Km slut 265926
Km kørt i dag 80
Km kørt indtil nu 1893
Dagens tur
Turdag til invasionskysten.
Vi har været der tidligere, men det er mange år siden, så vi havde lyst til et gensyn.
Vi startede med at køre til Omaha Beach hvor Amerikanerne havde lidt så frygtelig store tab.
Efter at have parkeret, gik vi først en tur langs stranden.
Der var lavvande så stranden var meget bred.
Den brede strand ”Omaha Beach”
Derefter gik vi op i klitterne til de forskellige mindesmærker og tænkte undervejs på alt det frygtelige der foregik her for 66år siden.
Vel nede på P-pladsen igen, hentede vi vores madkurv og satte os på stranden og spiste frokost, mens vi iagttog vandet der langsomt steg.
Vi kørte derefter op til den enorme US kirkegård.
Først gik vi ind og så udstillingen i en flot anlagt bygning med glasvægge så man derfra havde flot udsigt ud over havet. Bygningen var der ikke sidst vi var her.
Til vores overraskelse var der omfattende security check inden vi fik lov at gå ind, fuldstændig som i lufthavne – man er åbenbart bange for terror.
Selve kirkegården har vi jo set tidligere med de endeløse rækker af kors, men det gjorde jo selvfølgelig stadig et stort indtryk.
Vi kørte derefter op til den enorme US kirkegård.
Først gik vi ind og så udstillingen i en flot anlagt bygning med glasvægge så man derfra havde flot udsigt ud over havet. Bygningen var der ikke sidst vi var her.
Til vores overraskelse var der omfattende security check inden vi fik lov at gå ind, fuldstændig som i lufthavne – man er åbenbart bange for terror.
Selve kirkegården har vi jo set tidligere med de endeløse rækker af kors, men det gjorde jo selvfølgelig stadig et stort indtryk.
Imellem søjlerne til højre og venstre er invasionskysten og troppernes fremrykning illustreret
Nogle af de knap 10000 kors på US kirkegården.
Jeg gik hen til et tilfældigt og mærkeligt nok var det rejst for en falden soldat
fra vores amerikanske families hjemstat, Michigan
Jeg gik hen til et tilfældigt og mærkeligt nok var det rejst for en falden soldat
fra vores amerikanske families hjemstat, Michigan
Kirkegården bliver passet og plejet helt fantastisk. Flere maskiner kørte rundt mens vi var der og selv nedfaldne blade blev blæst væk med en larmende håndbåren blæser
Fra Omaha Beach kørte vi til Arromanches og genså blandt andet resterne af invasionshavnen der blev sejlet over fra England, samt de opstillede tanks og kanoner i gadebilledet.
Derimod kunne vi ikke finde det landgangsfartøj ved stranden vi havde ses sidst vi var her med Lars. Måske er det fjernet og sat på museet, som vi ikke var inde og se.
Vi var enige om, at museer ikke har den store interesse i denne omgang – vi har jo set så meget i TV og ellers kan det jo findes på nettet.
Det der er interessant at se, er selve stederne hvor de historiske ting rent rent faktisk fandt sted.
Derimod kunne vi ikke finde det landgangsfartøj ved stranden vi havde ses sidst vi var her med Lars. Måske er det fjernet og sat på museet, som vi ikke var inde og se.
Vi var enige om, at museer ikke har den store interesse i denne omgang – vi har jo set så meget i TV og ellers kan det jo findes på nettet.
Det der er interessant at se, er selve stederne hvor de historiske ting rent rent faktisk fandt sted.
Parkeringspladsen ved museet i Arromanches
Opstillet kanon på gade i Arromanches
Flere rester fra invasionshavnen, der blev fragtet over fra England, ligger stadig ude i vandet
Som det sidste på invasionskysten, kørte vi fra Arromanches til Juno Beach hvor vi ikke har været før.
Her var der imidlertid ikke så meget at se – et kæmpe kors i et mindre anlæg,
Her var der imidlertid ikke så meget at se – et kæmpe kors i et mindre anlæg,
og en Canadisk tanks der ikke nåede så langt…
Fra Juno Beach kørte vi hjem tilbage til campingpladsen, hvor vi blev enige om, at meddele campingfatter, at vi ville køre videre næste dag. Et opslag bad nemlig campister om inden kl. 20:00 dagen før afrejse, at give besked, så det gjorde vi selvfølgelig.
Det lykkedes mig endda på fransk, at give beskeden ”voyage demain” hvilket damen i receptionen sørme forstod.
Hun takkede for at vi gav besked og forsøgte derefter på fransk at fortælle, at kontoret først åbnede kl 9:00, men da det ikke rigtig trængte ind hos mig, slog hun over i engelsk – så meget kunne hun dog på engelsk.
Efter aftensmad og Mariann var gået til ro, skrev jeg disse linjer indtil 23:35, hvor jeg også gik til køjs. Det er en længere køretur der venter i morgen siger ”Fruen”…
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fredag 3/9
Dag 8 / 21 dage tilbage
Km start 265926
Km slut 266086
Km kørt i dag 160
Km kørt indtil nu 2053
Efter morgenmaden pakkede vi sammen og efter Mariann havde betalt for opholdet, forlod vi campingpladsen
Det lykkedes mig endda på fransk, at give beskeden ”voyage demain” hvilket damen i receptionen sørme forstod.
Hun takkede for at vi gav besked og forsøgte derefter på fransk at fortælle, at kontoret først åbnede kl 9:00, men da det ikke rigtig trængte ind hos mig, slog hun over i engelsk – så meget kunne hun dog på engelsk.
Efter aftensmad og Mariann var gået til ro, skrev jeg disse linjer indtil 23:35, hvor jeg også gik til køjs. Det er en længere køretur der venter i morgen siger ”Fruen”…
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fredag 3/9
Dag 8 / 21 dage tilbage
Km start 265926
Km slut 266086
Km kørt i dag 160
Km kørt indtil nu 2053
Efter morgenmaden pakkede vi sammen og efter Mariann havde betalt for opholdet, forlod vi campingpladsen
Dagens etape
…..men da vi var kommet 600m væk, fik jeg lige spurgt, om hun havde husket at få campingpasset retur??
…UPS det havde hun ikke.
Da vejen var meget smal, så vending ikke umiddelbart kunne lade sig gøre, tilbød Mariann at gå tilbage og hente det.
Så gjort, og det tog ikke mere end 15-20 minutter, så var hun tilbage i bilen igen, hvor jeg ventede med vogntoget ved fortovskanten.
Vi fortsatte uden problemer af de små hvide veje på kortet, men de var heldigvis ikke så smalle som vi egentlig havde troet.
Vi kørte mod Bretagne og fandt en campingplads i byen La Vivier sur Mer.
Det var en 2 stjernet plads, så det var lige noget for os.
Den lå dog, viste det sig, lige i ”baghaven” til Le Port (havnen).
Vi fik af campingfatter udleveret og demonstreret den specielle nøgle til bommen som vi måtte erlægge 20€ i depositum for…. vi fik imidlertid aldrig brug for den…
Der var ikke så mange på campingpladsen, så vi fandt en fin plads for os selv længst væk fra servicebygningen.
…UPS det havde hun ikke.
Da vejen var meget smal, så vending ikke umiddelbart kunne lade sig gøre, tilbød Mariann at gå tilbage og hente det.
Så gjort, og det tog ikke mere end 15-20 minutter, så var hun tilbage i bilen igen, hvor jeg ventede med vogntoget ved fortovskanten.
Vi fortsatte uden problemer af de små hvide veje på kortet, men de var heldigvis ikke så smalle som vi egentlig havde troet.
Vi kørte mod Bretagne og fandt en campingplads i byen La Vivier sur Mer.
Det var en 2 stjernet plads, så det var lige noget for os.
Den lå dog, viste det sig, lige i ”baghaven” til Le Port (havnen).
Vi fik af campingfatter udleveret og demonstreret den specielle nøgle til bommen som vi måtte erlægge 20€ i depositum for…. vi fik imidlertid aldrig brug for den…
Der var ikke så mange på campingpladsen, så vi fandt en fin plads for os selv længst væk fra servicebygningen.
Om aftenen gik vi en tur ned til havnen bag campingpladsen
Det så ud til at være lavvande.
Der var nogle sjove amfibiekøretøjer på havnen, nærmest skibe på hjul og det var dem vi senere sommetider kunne høre kører rundt tidligt og sille lige bagved hvor vi lå.
De kunne åbenbart køre ud i vandet og sejle rundt, for derefter at køre op på land og fungere som lastbil og blev formentlig brugt til muslingefiskeri.
Det så ud til at være lavvande.
Der var nogle sjove amfibiekøretøjer på havnen, nærmest skibe på hjul og det var dem vi senere sommetider kunne høre kører rundt tidligt og sille lige bagved hvor vi lå.
De kunne åbenbart køre ud i vandet og sejle rundt, for derefter at køre op på land og fungere som lastbil og blev formentlig brugt til muslingefiskeri.
Fra havnen gik vi videre et lille stykke ud langs kysten, mens solen gik ned
Hjemad gik vi gennem byen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag 4/9
Dag 9 / 20 dage tilbage
Km start 266086
Km slut 266151
Kørt i dag 65
Kørt indtil nu 2118
I dag kørte vi en tur til Le Mont St. Michel, ”klippeknoden” med huse og et stor kloster/kirkekompleks, der ligger ude i vandet når det er højvande, men er landfast ved lavvande.
Dagens tur
Efter at have betalt parkering med 5€, (gjaldt for en hel dag) gik vi en tur op i ”byens” hoved- og turiststrøg der minder lidt om Drosselgasse i Rüdesheim med de mange restauranter og souvenirbutikker der sælger ”alskens ragelse”.
Vi gik op af den stejle gågade, helt op til den store kirke der knejser højst oppe.
Da vi, sidst vi var her for mange år siden, ikke var inde og se kirkekomplekset, besluttede vi at se komplekset denne gang selvom der var en ret stor kø, og dermed ventetid for at komme ind.
Vi var glade for vi ikke var i højsæsonen, for så havde køen ganske givet været uendelig lang.
Vi betalte 2 x 8,5€ for at komme ind - det var næsten pengene værd.
Der var ret mange rum at se (14 tror jeg) samt de udvendige arealer.
Man kunne have tilkøbt en ”elektronisk guide”, eller ventet til der var rundvisning, men vi tog nu rundturen for os selv.
Da vi, sidst vi var her for mange år siden, ikke var inde og se kirkekomplekset, besluttede vi at se komplekset denne gang selvom der var en ret stor kø, og dermed ventetid for at komme ind.
Vi var glade for vi ikke var i højsæsonen, for så havde køen ganske givet været uendelig lang.
Vi betalte 2 x 8,5€ for at komme ind - det var næsten pengene værd.
Der var ret mange rum at se (14 tror jeg) samt de udvendige arealer.
Man kunne have tilkøbt en ”elektronisk guide”, eller ventet til der var rundvisning, men vi tog nu rundturen for os selv.
|
|
Billetterne til Mt. St.Michel kirkekomplekset
Stort kirkerum
Jeanne d'Arc
Der er mange trapper i Le Mont St. Michel
Udsigt fra Le Mont St. Michel over landtangen derud til og parkeringspladsen som bliver oversvømmet ved højvande, så det er vigtigt at læse skiltene der fortæller hvornår der er højvande….
Her ved lavvande: Sandbund så langt øjet rækker
Vel nede igen flyttede vi bilen fra den plads vi havde parkeret på, ud til den
yderste ende af parkeringspladsen, hvor der næsten ingen var.
Her indtog vi en velfortjent medbragt frokost, mens vi nød den flotte udsigt til Mont St. Michel.
Mange små gråspurve fik også lidt at spise. De var utrolig tillidsfulde så de kom meget tæt på – ofte blot 20-30cm fra os når vi ”dryssede” lidt krummer ned til dem.
Efter frokosten kørte vi hjemad, men inden vi kørte ind på campingpladsen, rundede vi lige havnen bag campingpladsen for at se hvor højt vandet stod.
Det var højere end i går, men ikke fuldt højvande så vidt vi kunne bedømme.
Hjemme ved campingvognen hyggede vi os under solsejlet mens vi spiste aftensmad.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 5/9
Dag 10 / 19 dage tilbage
Km start 266151
Km slut 266270
Km kørt i dag 119
Km kørt indtil nu 2237
Dagens rundtur
Udflugten fra campingpladsen i dag gik til St.Malo.
Da det var søndag og godt vejr, var der mange biler og mennesker i den flotte gamle bydel, men vi fandt alligevel relativ hurtigt en ledig betalingsparkeringsplads.
Vi gik først rundt i de gamle gader og kiggede på forretningerne og de mange mennesker som havde fået samme gode idé som os, at besøge denne specielle by lige netop i dag.
Vejret var jo godt, så mange var også taget dertil for at bade og tage solbad på sandstranden neden for den prægtige bymur ud mod vandsiden.
Det var hverken rigtig høj- eller lavvande – nærmest midt imellem.
At gå turen på den gamle bymur er et must.
Her kan man rigtig se hvor højt vandet kan stå ved højvande - tidevandet her er 8-10 meter.
Det sjove ”badebassin”, som vi så for mange år siden, var der stadig: en vandret mur, der på grund af havbundens hældning, fanger vandet når det trækker sig tilbage ved lavvande.
Ved højvande bliver vandet i ”bassinet” således automatisk udskiftet – godt fundet på.
Det var hverken rigtig høj- eller lavvande – nærmest midt imellem.
At gå turen på den gamle bymur er et must.
Her kan man rigtig se hvor højt vandet kan stå ved højvande - tidevandet her er 8-10 meter.
Det sjove ”badebassin”, som vi så for mange år siden, var der stadig: en vandret mur, der på grund af havbundens hældning, fanger vandet når det trækker sig tilbage ved lavvande.
Ved højvande bliver vandet i ”bassinet” således automatisk udskiftet – godt fundet på.
Efter spadsereturen på bymuren, hvor vi blandt andet så en mand der fodrede en halvtam måge -
- gik vi tilbage til bilen hvor vi mod at betale 1€70 kunne forlade parkeringspladsen.
Flot skib der lå i havnen i St. Malo
Underligt syn at se både ligge på havbunden fordi det er lavvande
Vi kørte nu til byen Dinand via kystvejen, idet vi mente, at det måske var der vi for år tilbage havde ligget på en dejlig campingplads ud til havet, og hvorfra vi kunne følge tidevandets skiften, men vi fandt hurtigt ud af, at det var ikke der…
Vi vendte derfor om, og da vi på udturen på højre side af vejen havde set en stor parkeringsplads med bænke og udsigt ud over vandet, kørte vi på tilbagevejen derind og spiste vores medbragte frokost.
Derfra gik det så hjem til campingpladsen.
Hjemme ved campingvognen delte vi en flaske hvidvin og Mariann fik lidt at spise, mens jeg ikke syntes jeg trængte til noget.
Da Mariann gik i seng, satte jeg mig til at skrive disse linjer.
Vi havde ikke haft strømtilslutning i de dage vi havde ligget her, og det havde som forventet ikke givet nogen problemer – heller ikke ved tilslutning af laptoppen via 230v konverteren.
Jeg besluttede derfor, at hver anden gang beder vi om strøm, hver anden ingen strøm*).
Vi har faktisk kun brug for ekstern strøm for opladning af videokameraet (og batteriet til Sony still kameraet?) fordi man ifølge betjeningsvejledningen kan risikere den/de ikke kan tåle de firkant ”sinusser” konverteren laver.
I morgen har vi besluttet at forlade Bretagne for at køre sydpå og ind i Midtfrankrig.
-----------------------
*) Efter den 6/9 at have opdaget hvor meget gas køleskabet sluger, når vi ikke har strøm, ombestemte jeg mig dog – i hvert fald i resten af denne ferie, da vi ikke havde taget mere end én fyldt gasflaske med.
Ved længere ferier er det altså nødvendigt med 2 fyldte flasker fra start for at kunne nøjes med strøm kun på hver anden campingplads.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mandag 6/9
Dag 11 / 18 dage tilbage
Km start 266270
Km slut 266716
Km kørt i dag 446
Km kørt indtil nu 2683
Vi var relativ tidlig oppe, for i dag skulle vi tage et større ”hiv” sydpå mod Limoges, så vi var allerede klar til afgang kl. 10:15.
Vi vendte derfor om, og da vi på udturen på højre side af vejen havde set en stor parkeringsplads med bænke og udsigt ud over vandet, kørte vi på tilbagevejen derind og spiste vores medbragte frokost.
Derfra gik det så hjem til campingpladsen.
Hjemme ved campingvognen delte vi en flaske hvidvin og Mariann fik lidt at spise, mens jeg ikke syntes jeg trængte til noget.
Da Mariann gik i seng, satte jeg mig til at skrive disse linjer.
Vi havde ikke haft strømtilslutning i de dage vi havde ligget her, og det havde som forventet ikke givet nogen problemer – heller ikke ved tilslutning af laptoppen via 230v konverteren.
Jeg besluttede derfor, at hver anden gang beder vi om strøm, hver anden ingen strøm*).
Vi har faktisk kun brug for ekstern strøm for opladning af videokameraet (og batteriet til Sony still kameraet?) fordi man ifølge betjeningsvejledningen kan risikere den/de ikke kan tåle de firkant ”sinusser” konverteren laver.
I morgen har vi besluttet at forlade Bretagne for at køre sydpå og ind i Midtfrankrig.
-----------------------
*) Efter den 6/9 at have opdaget hvor meget gas køleskabet sluger, når vi ikke har strøm, ombestemte jeg mig dog – i hvert fald i resten af denne ferie, da vi ikke havde taget mere end én fyldt gasflaske med.
Ved længere ferier er det altså nødvendigt med 2 fyldte flasker fra start for at kunne nøjes med strøm kun på hver anden campingplads.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mandag 6/9
Dag 11 / 18 dage tilbage
Km start 266270
Km slut 266716
Km kørt i dag 446
Km kørt indtil nu 2683
Vi var relativ tidlig oppe, for i dag skulle vi tage et større ”hiv” sydpå mod Limoges, så vi var allerede klar til afgang kl. 10:15.
Dagens etape
Vi betalte 36,30€ for de 3 overnatninger (uden strøm) så det var meget rimeligt.
Det viste sig, at meget af vejen i dag blev på betalingsfri motortrafikveje, så det gik noget hurtigere end forventet.
Vi var inde og spise frokost på en mindre rasteplads hvor vi, for første gang nogensinde, så en personbil koblet som anhænger til en autocamper via styrestænger og bremsekabel.
Det viste sig, at meget af vejen i dag blev på betalingsfri motortrafikveje, så det gik noget hurtigere end forventet.
Vi var inde og spise frokost på en mindre rasteplads hvor vi, for første gang nogensinde, så en personbil koblet som anhænger til en autocamper via styrestænger og bremsekabel.
Ved 17:30 tiden fandt vi en Municipal campingplads i byen Le Dorat.
Kontoret var lukket, men bommen var oppe og vi kunne se mindst en autocamper på pladsen, så vi kørte ind og fandt os en plads.
Kontoret var lukket, men bommen var oppe og vi kunne se mindst en autocamper på pladsen, så vi kørte ind og fandt os en plads.
Da vi forsøgte at få strøm varede det lidt inden ”10øren” faldt,, for der var tilsyneladende ingen spænding i stikket – indtil jeg fik set, at der var en afbryder (HFI?) på strømstanderen, der lige skulle vippet….
Der kom en fransk autocamper efter os. Herren henvendte sig til mig og snakkede en hel del fransk, selvom jeg hurtigt fik sagt ”No pale vous Franchese”.
Han var tydeligvis bekymret for, om man nu også kunne tillade sig at lægge sig på pladsen, når der ingen var til at modtage betaling.
En anden franskmand mødte jeg oppe ved toiletterne.
Han talte også kun fransk, men jeg kunne forstå han også var i tvivl om hvordan vi nu fik betalt. Jeg sagde ”Demain” (i morgen) i et forsøg på at fortælle, at det løste sig nok.
Der kom som nok nogen forbi på et tidspunkt og bad om penge, det har vi jo tit oplevet på tidligere ture uden for højsæsonen, så det bekymrede egentlig ikke os. Og ganske rigtigt, mens vi sad og nød vores velkomstdrink foran campingvognen, kom der en ældre dame og vi fik afregnet med den formidable sum af 7€85 incl. Strøm. Municipaller er åbenbart stadig utrolig billige.
Der kom en fransk autocamper efter os. Herren henvendte sig til mig og snakkede en hel del fransk, selvom jeg hurtigt fik sagt ”No pale vous Franchese”.
Han var tydeligvis bekymret for, om man nu også kunne tillade sig at lægge sig på pladsen, når der ingen var til at modtage betaling.
En anden franskmand mødte jeg oppe ved toiletterne.
Han talte også kun fransk, men jeg kunne forstå han også var i tvivl om hvordan vi nu fik betalt. Jeg sagde ”Demain” (i morgen) i et forsøg på at fortælle, at det løste sig nok.
Der kom som nok nogen forbi på et tidspunkt og bad om penge, det har vi jo tit oplevet på tidligere ture uden for højsæsonen, så det bekymrede egentlig ikke os. Og ganske rigtigt, mens vi sad og nød vores velkomstdrink foran campingvognen, kom der en ældre dame og vi fik afregnet med den formidable sum af 7€85 incl. Strøm. Municipaller er åbenbart stadig utrolig billige.
Under aftenspisningen, der forgik udendørs uden solsejl, så vi der trak skyer op, men først ved 23:30 tiden begyndte det at regne, hvilket det stadig gør nu mens disse linjer skrives kl 0:36.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag 7/9
Dag 12 / 17 dage tilbage
Km start 266716
Km slut 266928
Km kørt i dag 212
Km kørt indtil nu 2895
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag 7/9
Dag 12 / 17 dage tilbage
Km start 266716
Km slut 266928
Km kørt i dag 212
Km kørt indtil nu 2895
Dagens etape
Der var ikke meget at pakke sammen i dag, for vi havde hverken koblet fra eller sat solsejl op, så efter morgenmaden blev vi hurtig klar til afgang.
Turen videre sydpå mod Limoges gik uden problemer.
På vejen gjorde vi holdt ved Oradur sur Glane for at gense denne by, som nazisterne under krigen, som hævn, myrdede løs i og totalt smadrede.
Der var blevet bygget en ny udstillingsbygning siden vi var her sidst.
Den fungerede også som indgang, således man skulle gennem bygningen og gå via en tunnel under hovedvejen for at komme ind i den smadrede by.
Adgangen til byen var stadig gratis, men ville man se udstillingen i indgangsbygningen, skulle man erlægge et mindre beløb.
Det synes vi nu ikke vi havde behov for, vi kender jo i forvejen historien alt for godt.
Dette er bare noget alle bør se, så man forhåbentlig kan undgå sådanne massakre i fremsiden.
642 uskyldige mennesker blev slagtet her af nazisterne – den yngste 8 dage gammel, den ældste 91år.
Gadeparti i den ødelagte by Oradur sur Glane
Lægens efterladte bil på torvet
Udbrændt Citroën i en indkørsel – kommer vist aldrig ud at køre mere...
Udbrændte biler ved byens nedbrændte autoværksted
Endnu et gadeparti fra Oradur sur Glane
Kirken hvor kvinder og børn blev gennet ind i, inden der blev sat ild til og kastet håndgranater ind
– ufatteligt nogen mennesker kan være så onde !!!
– ufatteligt nogen mennesker kan være så onde !!!
Det indre af kirken med altret hvor den frygtelige massakre fandt sted
Kirkegården, Heltenes Kirkegård, er fyldt med hjerteskærende vidnesbyrd om hvad der foregik i byen
Børnenes gravsten er særlig hjerteskærende at gå rundt mellem
Fra dette dystre sted kørte vi videre og nåede Les Eyzies, hvor vi kort efter fandt en højt beliggende bondegårdscampingplads "Ferme de la Brauge".
Der var ikke mange på campingpladsen, så vi lå dejligt for os selv
Vejen de sidste kilometre dertil var meget stejl og smal – GODT vi ikke mødte andet end en personbil på vejen, for der var næppe plads til, at to campingvogne kunne passére hinanden.
Campingfatter kom kort efter vi var gået ind i det tomme kontor.
Han kunne tilsyneladende kun fransk, men gjorde sig udmærket forståelig og viste os et højt beliggende plateau vi kunne ligge på, hvis vi ønskede en god udsigt.
Vi prøvede at komme derop, men selvom campingfatter hjalp med råd og skubben på, var der for glat i det lave våde græs til at vogntoget kunne komme derop – hjulene spandt bare rundt som kørte de på is.
Vi fik dog alligevel anbragt os på en fin udsigtsplads, blot lidt længere nede.
Vi drejede, efter frakoblingen, campingvognen 90° dels for at få udsigten, men også for at ”vende ryggen til” en nærliggende hytte, hvor der boede nogle lidt højrøstede belgiere. Det viste sig dog i dagene efter, at de heldigvis ikke var så højrøstede alligevel, som vi havde frygtet her ved ankomsten.
Bondegårdscampingpladsen 'Ferme de la Brauge'.
Om aftenen begyndte det at lyne i det fjerne og inden vi gik i seng var det hen over os.
Vi lå lidt udsat da vi lå så højt, men det så ud til det kun lynede mellem skyerne.
Værre blev det senere på natten, hvor der kom nogle kraftige vindstød, så jeg vågnede, stod op og i bælgmørke satte ”stormbarduner” i manøvrehåndtagene på campingvognen som en sikkerhed, hvis det skulle blive så voldsomt, at der var risiko for, at campingvognen væltede. Vi lå jo nemlig som sagt temmelig højt og udsat uden noget der kunne yde lidt læ.
Heldigvis blev det slet ikke så voldsomt så der var nogen fare, men man kan aldrig være for forsigtig med vejret - især ikke i Frankrig.
Vi lå lidt udsat da vi lå så højt, men det så ud til det kun lynede mellem skyerne.
Værre blev det senere på natten, hvor der kom nogle kraftige vindstød, så jeg vågnede, stod op og i bælgmørke satte ”stormbarduner” i manøvrehåndtagene på campingvognen som en sikkerhed, hvis det skulle blive så voldsomt, at der var risiko for, at campingvognen væltede. Vi lå jo nemlig som sagt temmelig højt og udsat uden noget der kunne yde lidt læ.
Heldigvis blev det slet ikke så voldsomt så der var nogen fare, men man kan aldrig være for forsigtig med vejret - især ikke i Frankrig.
Efter det voldsomme stormvejr med kraftige vindstød vi oplevede på vinterferien i Harzen 2006/07, hvor vi havde været noget nervøse for om vognen skulle vælte, lavede vi efterfølgende nogle stormbarduner til campingvognen. Om de i givet fald virkelig kan forhindre vognen i at vælte kan ikke vides, men de kan da aldrig skade – om ikke andet giver de lidt falsk tryghed – så har man i det mindste gjort hvad man kunne for at forhindre en grim oplevelse
Mariann sov trygt under hele uvejret trods jeg faktisk forsøgte at vække hende, men opgav da hun sov så godt. Det var nok godt det samme, ingen grund til at skabe nervøsitet.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag 8/9
Dag 13 / 16 dage tilbage
Km start 266928
Km slut 266928
Km kørt i dag 0
Km kørt indtil nu 2895
Dasedag !
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag 8/9
Dag 13 / 16 dage tilbage
Km start 266928
Km slut 266928
Km kørt i dag 0
Km kørt indtil nu 2895
Dasedag !
Man kan nyde udsigten.....blot man ikke lukker øjnene,,,,
Vi stod relativ sent op, og slappede helt af i de fantastisk fredelige omgivelser, på denne dejlige bondegårdscampingplads.
Ingen hollændere på pladsen og belgierne i hytten nærmest os, hørte vi slet ikke noget til.
Ingen hollændere på pladsen og belgierne i hytten nærmest os, hørte vi slet ikke noget til.
Vi havde mange m2 at boldre os på
Selvom det ”bare” var en Camping la Ferme (bondegårdscamping) var der skam fine swimmingpools med flot udsigt over landskabet. De dage vi var der, var vejret dog for koldt for os til at tage en dukkert
Campingfatters køer gik og hyggede sig på marken op til campingpladsen
Campingfatter plukkede cherry tomater som han var så venlig at komme forbi og forære os nogle af
- uummm
- uummm
Vejret var hele dagen utrolig omskifteligt: så regnende det kraftigt i flere minutter, så skinnede solen fra en skyfri himmel i ½ time, så blev det overskyet igen, så kom regnen og sådan fortsatte det hele dagen og aftenen.
Vi håbede på bedre vejr næste dag, hvor vi ville ud at se noget, men et evt. hulebesøg forhindres jo da heldigvis ikke selvom regnen skulle fortsætte…
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Torsdag 9/9
Dag 14 / 15 dage tilbage
Km start 266928
Km slut 267002
Km kørt i dag 74
Km kørt indtil nu 2969
Vi håbede på bedre vejr næste dag, hvor vi ville ud at se noget, men et evt. hulebesøg forhindres jo da heldigvis ikke selvom regnen skulle fortsætte…
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Torsdag 9/9
Dag 14 / 15 dage tilbage
Km start 266928
Km slut 267002
Km kørt i dag 74
Km kørt indtil nu 2969
Dagens tur
Efter hviledagen i går skulle denne dag være aktiv, så efter morgenmaden vaskede Mariann tøj (i hånden da der ingen vaskemaskine var), mens jeg blandt andet var oppe ved campingpladsens kontor, for at finde brochurer over områdets seværdigheder.
Der er, som ventet, meget at se i området, så der blev taget en del prospekter med tilbage til campingvognen.
Da dagen efterhånden var noget fremskreden (kl ~13), besluttede vi os for to af tingene vi gerne ville se i dag: en nyopdaget grotte/drypstenshule ”Maxange”, der ifølge beskrivelsen skulle være helt enestående og den eneste i verden af sin slags; samt et chateau, ”Les Chateau de Puymartin” der efter rygtet skulle huse en hvid dame!
Begge steder var der først åben igen efter middagspausen kl.14:00 og begge lukkede 18:00.
Vi satte først kursen mod grotten, som vi var ved få minutter over 14.
Vi fik ved købet af billetterne (14€) at vide, at der ville være guided rundvisning indenfor 15-20 minutter, så der var god tid til at læse den udleverede engelske mini udgave af det guiden ville fortælle om, for, som sædvanlig, talte guiden ikke engelsk – kun fransk.
Det var en meget flot drypstenshule med meget specielle tynde stalaktitter og malakitter, der som et koralrev hang ned fra loftet, så mange fine tynde ”tråde” var der..
Desværre var det hverken tilladt at fotografere eller videofilme
– det respekterede vi naturligvis.
Det var en skam, at guiden kun fortalte på fransk. Hun fortalte nemlig meget og længe, men desværre fik vi ikke noget ud af det, men måtte nøjes med det vi selv kunne se og det vi havde læst på forhånd i det udleverede ”papir”.
”Papiret” var, ærgerligt nok, umuligt at genlæse inde i hulen på grund af for lidt lys.
Vel ude igen besluttede vi, at droppe chateauet, da klokken var så langt fremskreden, at et besøg ville blive forjaget.
I stedet tog vi, på vejen hjem, lige et smut op af den vej vi mente ”Henriks campingplads” lå på - den som vi havde besøgt og ligget på for 16år siden, da vi var her på første udlandstur med Bürsteren. Vi fandt vejen – en bivej til vej D706, og campingpladsen hedder Qoutoy, men er mærkelig nok ikke med i den store oversigt over ”Camping la Ferme” i Frankrig, som jeg havde fundet og downloaded hjemmefra.
Vi vendte om inden vi nåede helt op til campingpladsen.
Hjemme i campingvognen planlagde vi en længere sightseeing tur til næste dag.
Vi fik en pizza til aftensmad, som vi netop havde købt sammen med andre madvarer i en stor Intermarche i byen Le Buge.
Vejret havde, det meste af dagen, været som i de foregående, utrolig afvekslende, men hen under aften blev det helt skyfrit, så vi håbede på det blev godt vejr næste dag.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fredag 10/9
Dag 15 / 14 dage tilbage
Km start 267002
Km slut 267203
Km kørt i dag 201
Km kørt indtil nu 3170
”Papiret” var, ærgerligt nok, umuligt at genlæse inde i hulen på grund af for lidt lys.
Vel ude igen besluttede vi, at droppe chateauet, da klokken var så langt fremskreden, at et besøg ville blive forjaget.
I stedet tog vi, på vejen hjem, lige et smut op af den vej vi mente ”Henriks campingplads” lå på - den som vi havde besøgt og ligget på for 16år siden, da vi var her på første udlandstur med Bürsteren. Vi fandt vejen – en bivej til vej D706, og campingpladsen hedder Qoutoy, men er mærkelig nok ikke med i den store oversigt over ”Camping la Ferme” i Frankrig, som jeg havde fundet og downloaded hjemmefra.
Vi vendte om inden vi nåede helt op til campingpladsen.
Hjemme i campingvognen planlagde vi en længere sightseeing tur til næste dag.
Vi fik en pizza til aftensmad, som vi netop havde købt sammen med andre madvarer i en stor Intermarche i byen Le Buge.
Vejret havde, det meste af dagen, været som i de foregående, utrolig afvekslende, men hen under aften blev det helt skyfrit, så vi håbede på det blev godt vejr næste dag.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fredag 10/9
Dag 15 / 14 dage tilbage
Km start 267002
Km slut 267203
Km kørt i dag 201
Km kørt indtil nu 3170
Dagens tur
Efter morgenmad kørte vi tur, først til ”Grotte de Padirac”, som vi på en brochure havde set så meget spændende ud, idet man via en elevator ville blive kørt ned til bunden af et kæmpe hul i jorden, for derefter at komme ind i en drypstenshule.
I drypstenshulen ville man desuden opleve at få en sejltur på en underjordisk flod.
Indgangen til Grotte de Padirac. Ved rækværket kan man se ned i det dybe hul
Elevator- og trappe skakten der fører ned til bunden af det enorme hul
Der er langt ned....
|
|
Billetterne til Gouffre de Padirac
Vi var heldige : der var ingen kø, så vi kom ind med det samme, og vi var også så heldige, at vi kom på et lille rundvisningshold.
Desværre var det hverken tilladt at tage still fotos eller video i det der viste sig at være en fantastisk stor og flot drypstenshule.
Efter at være kommet ned til bunden af hullet, og gået et stykke vej under jorden, kom vi til en underjordisk flod og sø, hvor vi blev sejlet over af en ”gondoliere” som fortalte konstant undervejs (…på fransk desværre kun…), og derfra blev vi, af en guide, ført rundt mellem de enormt flotte drypstensformationer.
Vi var kun 10 i båden (der måtte max være 11 ifølge et skilt, der desuden også viste hvordan man skulle sidde i båden!).
Der kom nogle hollændere efter os i en anden båd, som, da vi gik i land og skulle overtages af guiden der, kom i samme gruppe med under rundvisningen.
Vi måtte vente lidt på guiden, men da han kom, spurgte han hvilket sprog vi forstod.
Da vi svarede at vi var danske og forstod engelsk, rystede han ”forargeligt” på hovedet
– det var bare ærgerligt…
Hollænderne bag ved os svarede meget kvikt, på vores vegne, at vi talte og forstod dansk, men lige lidt hjalp det…
Hvorfor mon han så spurgte, for AK som ”som sædvanlig”, fortalte guiden så nu kun på fransk. Igen en skam, for han fortalte undervejs, ligesom ” gondolieren” på båden, en hel masse sikkert meget interessant.
Der blev, på sejlturen tilbage, taget et foto af hver båd når vi sejlede forbi, som vi så kunne købe efterfølgende for 8€50.
Det syntes vi var for dyrt, så det sprang vi over…
I kiosken købte vi efterfølgende i stedet en DVD optaget i grotten (20€).
Efter vi er kommet hjem, har jeg, under redigeringen af vores egne videooptagelser fra ferien, indflettet den delvist i vores video.
En UTROLIG flot grotte – absolut et MUST hvis man er på de kanter og bestemt værd at gense en anden gang.!!!
Desværre var det hverken tilladt at tage still fotos eller video i det der viste sig at være en fantastisk stor og flot drypstenshule.
Efter at være kommet ned til bunden af hullet, og gået et stykke vej under jorden, kom vi til en underjordisk flod og sø, hvor vi blev sejlet over af en ”gondoliere” som fortalte konstant undervejs (…på fransk desværre kun…), og derfra blev vi, af en guide, ført rundt mellem de enormt flotte drypstensformationer.
Vi var kun 10 i båden (der måtte max være 11 ifølge et skilt, der desuden også viste hvordan man skulle sidde i båden!).
Der kom nogle hollændere efter os i en anden båd, som, da vi gik i land og skulle overtages af guiden der, kom i samme gruppe med under rundvisningen.
Vi måtte vente lidt på guiden, men da han kom, spurgte han hvilket sprog vi forstod.
Da vi svarede at vi var danske og forstod engelsk, rystede han ”forargeligt” på hovedet
– det var bare ærgerligt…
Hollænderne bag ved os svarede meget kvikt, på vores vegne, at vi talte og forstod dansk, men lige lidt hjalp det…
Hvorfor mon han så spurgte, for AK som ”som sædvanlig”, fortalte guiden så nu kun på fransk. Igen en skam, for han fortalte undervejs, ligesom ” gondolieren” på båden, en hel masse sikkert meget interessant.
Der blev, på sejlturen tilbage, taget et foto af hver båd når vi sejlede forbi, som vi så kunne købe efterfølgende for 8€50.
Det syntes vi var for dyrt, så det sprang vi over…
I kiosken købte vi efterfølgende i stedet en DVD optaget i grotten (20€).
Efter vi er kommet hjem, har jeg, under redigeringen af vores egne videooptagelser fra ferien, indflettet den delvist i vores video.
En UTROLIG flot grotte – absolut et MUST hvis man er på de kanter og bestemt værd at gense en anden gang.!!!
Tilbage ved bilen på P-pladsen spiste vi frokost på vores jagtstole med venlig ”selvbetjeningsservering” fra ”bagsmækken” af bilen.
Derfra kørte vi videre til grotten i Lavace.
Vi var de første der ankom til denne rundvisning.
Længe troede vi, at vi ville blive de eneste, men der kom dog et par stykke mere.
Vi måtte sidde lidt og vente på at tidspunktet kom, hvor et lille tog skulle køre os ind i hulen, til en ventende guide.
Derfra kørte vi videre til grotten i Lavace.
Vi var de første der ankom til denne rundvisning.
Længe troede vi, at vi ville blive de eneste, men der kom dog et par stykke mere.
Vi måtte sidde lidt og vente på at tidspunktet kom, hvor et lille tog skulle køre os ind i hulen, til en ventende guide.
Toget som kørte os ind i bjerget
Igen flot drypstenshule, der dog på ingen måde kunne måle sig med Padirac, men her var det tilladt at fotograferer og videofilme, og guiden var så venlig af og til at komme hen til os og på engelsk fortælle lidt om det vi så.
Efter togturen skulle vi lige gå et stykke
Flotte formationer naturen kan lave under jorden
Blank sø som virkede fuldstændigt som et spejl
I et af ”rummene” var der helt mørkt, men noget UV lys fik malakitterne i loftet, og især deres ender, til at lyse i den smukkeste blå farve.
Vi var det sidste hold den dag, så guiden tog med os i toget tilbage til indgangen.
Vi talte lidt med ham under spadsereturen hen til toget, og han fortalt, at han faktisk var fra Spanien, men havde lært sig fransk. Han mente dog nu, at det var sidste år han var her - han ville tilbage(?) til de Canariske øer.
Så blev vi hentet igen af det lille tog og kørt ud af bjerget
På vejen hjem kørte vi forbi Rocamadour
Vi kørte hjem derfra og nåede lige hjem til campingvognen inden det blev mørk.
Til aften fik vi, i aftenmørket under solsejlet, æggekage samt hakkebøfrester.
Til aften fik vi, i aftenmørket under solsejlet, æggekage samt hakkebøfrester.
Herlig facon på en kartoffel – minder om et eller andet…..
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag 11/9
Dag 16 / 13 dage tilbage
Km start 267203
Km slut 267306
Km kørt i dag 103
Km kørt indtil nu 3273
Dagens tur
Denne dag var der marked i byen Sarlat, så der kørte vi til for at se om der kunne gøres en god handel og opleve folkelivet på markedet.
Det var svært at finde en parkeringsplads, men det lykkedes til sidst at finde en plads oppe på en græsrabat langs en bred gennemkørselsvej.
Der var et stykke at gå, men det var vigtigere at bilen blev parkeret et godt sted.
Det viste sig at være et enormt marked i adskillige gader i den gamle bydel, som bestod af mange smukke huse.
Der var mægtigt liv og glade dage hvor stadeholderne tilbød alverdens ting – både til at spise og drikke, men også alt mulig andet. Ikke alt var særlig billigt; meget kunne faktisk købes i supermarkedet til en lavere pris, så vi købte ikke så meget.
Mariann fik dog blandt andet købt noget nødemarmelade og nogle friske sardiner.
Fra markedet kørte vi hen til E.Leclerc supermarkedet i byen for at købe madvarer og få benzin på.
Vi fik dog kun købt madvarerne, da der ingen benzinstation var ved denne E.Leclerc.
Malerisk gyde i Sarlat
Flot hus i Sarlat
For at være sikker på, at de madvarer vi havde købt ikke blev dårlige, kørte vi direkte hjem til campingvognen fra Sarlat, selvom vi egentlig havde planlagt på vejen hjem, at tage ind og se slottet ”Les Chateau de Puymartin”, som lå lige på vejen, og som efter sigende skulle huse en hvid dame UHA...
Efter at have ”læsset” varerne af i campingvognen, kørte vi tilbage til slottet.
Desværre var vi igen ude for, at guiden kun talte fransk, så den oplevelse blev (igen) lidt kedelig, da der blev fortalt en masse, mens vi bare kunne stå og glo, mens de andre besøgende lyttede opmærksomt og af og til brød ud i latter..…
Efter at have ”læsset” varerne af i campingvognen, kørte vi tilbage til slottet.
Desværre var vi igen ude for, at guiden kun talte fransk, så den oplevelse blev (igen) lidt kedelig, da der blev fortalt en masse, mens vi bare kunne stå og glo, mens de andre besøgende lyttede opmærksomt og af og til brød ud i latter..…
”Les Chateau de Puymartin'
Guiden var ellers meget teatralsk og opførte ind imellem et helt lille skuespil, ikke mindst da vi besøgte det rum som var blevet brugt som fængselscelle til husfruen, der var blevet taget af husbonden i seng med en anden.
Senere blev hun indmuret i cellevæggen og vi fik forevist hvor i muren det skulle være sket…
Det var så hende man af og til så gå rundt på slottet som den hvide dame, påstod man!
Senere blev hun indmuret i cellevæggen og vi fik forevist hvor i muren det skulle være sket…
Det var så hende man af og til så gå rundt på slottet som den hvide dame, påstod man!
Vi ved af erfaring, at de fleste benzinstationer i Frankrig er lukkede som søndagen, så da vi ville køre videre næste dag, hvor det var søndag, var det bedst at få fyldt tanken op i dag, og da vi desuden også gerne ville have flere kontanter, kørte vi efter slotsbesøget tilbage til Sarlat for at hæve penge og få benzin på hos Carrefour, som vi i modsætning til E.Leclerc, håbede på havde en benzinstation.
Der var heldigvis en benzinstation ved Carrefour i Sarlat, men jeg kom til at køre mod pilene på pladsen, så da en kvindelig bilist kom fra højre, ud fra en P-plads, fik hun og Mariann lidt af et chok.
Dagen før havde vi på køreturen været gennem Sarlat, og der havde jeg overset et rødt lys…så det går godt når vi er i Sarlat…
Benzinstationen havde kun 95 SP benzin hvilket vist er en benzin / 10% ethanol blanding, så jeg blev lige et øjeblik i tvivl, om vi turde tanke det, men blev enig med mig selv om, at når der ikke var andre muligheder og alle andre tilsyneladende, uanset bil, tankede, så burde Volvoen også kunne køre på det – så vi tankede.
Efter at have tanket, gik vi ind i Carrefour, hvor jeg blandt andet besluttede at købe en SDHC 16G Class4 memory til 49€ (kr ~367,50) for udvidelse af optagekapaciteten på videokameraet. Så var vi sikre på vi ikke løb tør for plads.
(8G kostede 25,5€ - i går i E.Leclerc kostede 32G Class4 89€)
Da vi kom til kassen, virkede den unge kvindelige ekspedient ”fornærmet”, idet hun lavede himmelvendte øjne over, at vi ikke kunne fransk, da hun skulle fortælle os, at åbningen af pakningen til memoryen skulle ske ved siden af i kundeservice.
Ved nærmere eftertanke efterfølgende, blev vi ret irriterede over, at hun ikke havde følt, at vi var kunder, og at det faktisk var hende der var noget ”galt med” når hun ikke kunne engelsk og betjene os turister serviceminded, men i stedet udviste typisk fransk arrogance!!
Da vi kom hjem ved 19-tiden, gik jeg i gang med at pakke solsejl mm ned, så alt var i bilen før duggen faldt, således vi kunne være hurtig klar næste dag til at køre videre.
Efter aftensmaden kiggede vi på, hvor vi skulle køre hen næste dag, og beslutningen blev, at vi kørte ned i Hautes-Pyrénées så vi måske kunne besøge Col du Tourmalet.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 12/9
Dag 17 / 12 dage tilbage
Km start 267306
Km slut 267657
Km kørt i dag 351
Km kørt indtil nu 3624
Der var heldigvis en benzinstation ved Carrefour i Sarlat, men jeg kom til at køre mod pilene på pladsen, så da en kvindelig bilist kom fra højre, ud fra en P-plads, fik hun og Mariann lidt af et chok.
Dagen før havde vi på køreturen været gennem Sarlat, og der havde jeg overset et rødt lys…så det går godt når vi er i Sarlat…
Benzinstationen havde kun 95 SP benzin hvilket vist er en benzin / 10% ethanol blanding, så jeg blev lige et øjeblik i tvivl, om vi turde tanke det, men blev enig med mig selv om, at når der ikke var andre muligheder og alle andre tilsyneladende, uanset bil, tankede, så burde Volvoen også kunne køre på det – så vi tankede.
Efter at have tanket, gik vi ind i Carrefour, hvor jeg blandt andet besluttede at købe en SDHC 16G Class4 memory til 49€ (kr ~367,50) for udvidelse af optagekapaciteten på videokameraet. Så var vi sikre på vi ikke løb tør for plads.
(8G kostede 25,5€ - i går i E.Leclerc kostede 32G Class4 89€)
Da vi kom til kassen, virkede den unge kvindelige ekspedient ”fornærmet”, idet hun lavede himmelvendte øjne over, at vi ikke kunne fransk, da hun skulle fortælle os, at åbningen af pakningen til memoryen skulle ske ved siden af i kundeservice.
Ved nærmere eftertanke efterfølgende, blev vi ret irriterede over, at hun ikke havde følt, at vi var kunder, og at det faktisk var hende der var noget ”galt med” når hun ikke kunne engelsk og betjene os turister serviceminded, men i stedet udviste typisk fransk arrogance!!
Da vi kom hjem ved 19-tiden, gik jeg i gang med at pakke solsejl mm ned, så alt var i bilen før duggen faldt, således vi kunne være hurtig klar næste dag til at køre videre.
Efter aftensmaden kiggede vi på, hvor vi skulle køre hen næste dag, og beslutningen blev, at vi kørte ned i Hautes-Pyrénées så vi måske kunne besøge Col du Tourmalet.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 12/9
Dag 17 / 12 dage tilbage
Km start 267306
Km slut 267657
Km kørt i dag 351
Km kørt indtil nu 3624
Dagens etape
Vi var ude af fjerene kl. 8:00
Efter morgenmad i campingvognen var vi straks klar til at forlade campingpladsen, da vi jo havde pakket alt sammen om aftenen.
Vi måtte lede efter campingfatter for at få lov at betale. Jeg måtte helt ned til selve gården, hvor fruen så mig og kom ud.
Vi gik op til kontoret, hvor vi betalte 71€50 for de 5 overnatninger.
Vi havde lidt svært ved at forklare fruen, at vi gerne ville have vores campingpas tilbage, som campingfatter havde beholdt ved vores ankomst, men med fagter og tegnsprog gik det op for hende hvad vi mente, så vi fik det retur sammen med en brochure om pladsen.
Vi fik gjort forståeligt, at vi synes det var en dejlig campingplads og vi havde nydt opholdet.
Nedturen fra campingpladsen til hovedvejen, som vi havde ”frygtet” lidt, da vejen jo var meget smal og lang inden vi var nede i dalen, gik fint, helt uden problemer for vi var heldige igen ikke at møde større modkørende køretøjer.
Vi kørte, for hvilken gang nu…. til Sarlat og videre til og forbi Cahors.
Vi gjorde ret sent rast for at spise frokost, for der var ikke så mange gode rastepladser ved landevejen undervejs.
I øvrigt landskabsmæssigt en ret kedelig tur.
Det var, som forventet, en fornuftig disposition, at vi havde brugt tid på at køre en ekstra tur til Sarlat dagen før for at få benzin på, for de fleste benzinstationer var søndagslukket!
'On the road again' - spisepause
Da vi begyndte at se efter campingplads, så vi flere skilte til Municipaler, men vi så dem aldrig(!).
På et tidspunkt, da vi fulgte et skilt mod en campingplads og ”gite”, blev vejen relativ smal, og førte op på en bjergside, men da vi havde kørt ret længe og nåede et lille bjergpas, uden at være sikker på vi ville støde på nogen campingplads, besluttede vi at opgive og vende om.
Det lykkedes heldigvis uden problemer, at finde en lille grusplads på venstre side af den smalle vej, hvor vi kunne bakke campingvognen ind og få vendt.
Et sted var der et ”gite” skilt, som jeg også havde bemærket på opturen, men da der ingen campingskilt var, og hjulsporet man tilsyneladende skulle ned af, ikke var et vi havde lyst til at ”prøve”, fortsatte vi og kørte tilbage mod hovedvejen.
Vel nede igen, fortsatte vi nu mod grænsen til Spanien.
Her fandt vi på vejen igen et skilt visende mod en campingplads.
Der var heldet med os. Den var der og var åben, men der var ingen i kontoret.
Heldigvis var der en privatbolig hvorfra en yngre dame kom ud.
Hun talte perfekt engelsk (hurra!), så vi fik meldt os til og betalte med det samme for 2 overnatninger (28€68…pudsigt beløb…).
Vi kunne bare selv finde os en plads fik vi at vide, så vi kørte rundt, men valgte en uheldig ”rute”, for da vi gjorde holdt for at gå lidt rundt og se os om, kom en ret ophidset fransk dame løbende med noget i hånden.
Vi opfattede begge, at hendes ophidselse skyldtes, at vi ved vores kørsel rundt på den snævre ujævne vej, der nærmest kun var et hjulspor, var kommet til at ramme og ødelægge noget af hendes ”havepynt”, så vi var allerede ved at finde nogle penge frem…. Hun virkede nemlig som sagt ret så ophidset og det hun gik med i hænderne lignende en slags lysestage hvor stearinlyset var knækket af.
Hun havde travlt med at kigge ind under campingvognen, som om hun manglede noget og at hun troede det ”noget” nu hang inde under campingvognen.
Hun prøvede at forklare en anden fastligger, en herre, hvad der var los, men han kunne heller ikke andet end fransk!
Men ENDELIG gik det op for mig, da jeg kiggede nøjere på det fruen havde i hænderne, at det var vores åbne/lukke håndtag til den frostsikre grå-vandtank, som sidder under bunden i campingvognen, hun stod med.
Håndtaget havde åbenbart ramt en af de store kantsten der nogen steder var langs det snævre hjulspor. Det var derfor blevet flået ud af bunden på campingvognen.
Og ganske rigtigt, da jeg kiggede op under campingvognen, var hanen væk!
Hjulsporet vi ikke skulle have kørt af...
Håndtaget til det grå vand som det skal sidde under vognen
Sådan ser håndtaget ud når det er knækket af....
Vi takkede damen og var meget lettede over, at vi ikke havde ødelagt noget der tilhørte andre, men selvfølgelig ærgerlige over skaden på campingvognen.
Da vi forlod campingpladsen "Ferme le Brauge" havde jeg tilfældigvis for en gangs skyld ladet hanen stå åben.
Det var lidt heldigt, for problemet var så nu blot, at vi måtte have en spand under afløbet på resten af ferien, da vi jo nu ikke umiddelbart kunne lukke for det grå vand, så det blev i tanken.
Vi valgte at slå os ned med siden til et fossende vandløb, og da tiden nu var noget fremskreden, gik jeg straks i gang med at sætte solsejl mm op, mens Mariann gik i lag med aftensmaden, der denne dag stod på laksestykker vi havde købt for nogle dage siden og havde frosset ned.
Da vi forlod campingpladsen "Ferme le Brauge" havde jeg tilfældigvis for en gangs skyld ladet hanen stå åben.
Det var lidt heldigt, for problemet var så nu blot, at vi måtte have en spand under afløbet på resten af ferien, da vi jo nu ikke umiddelbart kunne lukke for det grå vand, så det blev i tanken.
Vi valgte at slå os ned med siden til et fossende vandløb, og da tiden nu var noget fremskreden, gik jeg straks i gang med at sætte solsejl mm op, mens Mariann gik i lag med aftensmaden, der denne dag stod på laksestykker vi havde købt for nogle dage siden og havde frosset ned.
Næste dag var planen at Mariann først ville gøre rent i campingvognen, og vi derefter ville prøve at køre op på Col du Tourmalet ved at følge lidt af ruten som Tour de France rytterne havde kørt i år.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mandag 13/9
Dag 18 / 11 dage tilbage
Km start 267657
Km slut 267787
Kørt i dag 130
Kørt indtil nu 3754
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mandag 13/9
Dag 18 / 11 dage tilbage
Km start 267657
Km slut 267787
Kørt i dag 130
Kørt indtil nu 3754
Dagens tur
Efter morgenmaden gik Mariann i krig med at skifte sengetøj og gøre rent i campingvognen.
Imens vaskede jeg op, og ved at spørge en ung dame i vaskerummet fandt jeg ud af, at der var indtil flere vaskemaskiner på pladsen og hvor de var.
Hun kunne kun lidt engelsk, men lod forstå, at man selvfølgelig på kontoret skulle betale for brug af vaskemaskinerne.
Da Mariann var færdig med rengøringen og efter at hun havde været i bad lige inden rengøringspausen (kl.13-14, som var offentliggjort på døren til de sanitære installationer), besluttede vi, for at vi kunne få vasket tøj og der desuden var meget at se i området, at blive en dag mere end de to vi havde forudbetalt for.
Som planlagt kørte vi en eftermiddagstur rundt i bjergene og op til Col du Tourmalet for at se og føle hvad Tour de France rytterne udsætter sig selv for.
Der var kun ca 30 liter benzin på bilen, så vi brugte lidt tid på at prøve at finde n tankstation og få fyldt op.
Vi prøvede både hos Carrefour og hos Intermarche, men der var middagslukket, så man skulle bruge kreditkort. Som tidligere konstateret, kan VISA kort ikke bruges ved de store supermarkeder i Frankrig – mærkeligt(!), så vi opgav!
Nå, vi måtte så køre mod tinderne med de liter benzin der nu var, og de skulle da også nok være tilstrækkelige, men når benzinbeholdningen kommer under 30 liter, vil vi normalt gerne have fyldt op for en sikkerhedsskyld, især når vi er i bjergegne. Da vi derfor kom forbi en ELAN tank på vej op af bjerget, besluttede vi alligevel at få fyldt 30 liter på, selvom vi vidste ELAN var urimelig dyr (1€47 / liter mod hos Intermarche 1€319 @: 15 cents ( kr. 1,12) forskel pr. liter!!),
Der var omkørsel så vi kunne ikke komme over Col de Aspin, som Tour rytterne ellers også var kørt over. Vi blev i stedet ledt af en meget smal bjergvej med mange flotte udsigter undervejs, men der skulle passes meget på ved møde med modkørende.
Da vi nåede op på Col du Tourmalet, var der fyldt godt op med biler og mennesker, så vi kørte et lille stykke ned på den anden side og fandt en lille ”afsats” hvor vi kunne holde og spise vores medbragte frokost mens vi kunne nyde en utrolig flot udsigt.
Det gik helt fint med at sidde på vores 3-bens jagtstole og så have maden lige indenfor i bilens bagende.
Vi prøvede både hos Carrefour og hos Intermarche, men der var middagslukket, så man skulle bruge kreditkort. Som tidligere konstateret, kan VISA kort ikke bruges ved de store supermarkeder i Frankrig – mærkeligt(!), så vi opgav!
Nå, vi måtte så køre mod tinderne med de liter benzin der nu var, og de skulle da også nok være tilstrækkelige, men når benzinbeholdningen kommer under 30 liter, vil vi normalt gerne have fyldt op for en sikkerhedsskyld, især når vi er i bjergegne. Da vi derfor kom forbi en ELAN tank på vej op af bjerget, besluttede vi alligevel at få fyldt 30 liter på, selvom vi vidste ELAN var urimelig dyr (1€47 / liter mod hos Intermarche 1€319 @: 15 cents ( kr. 1,12) forskel pr. liter!!),
Der var omkørsel så vi kunne ikke komme over Col de Aspin, som Tour rytterne ellers også var kørt over. Vi blev i stedet ledt af en meget smal bjergvej med mange flotte udsigter undervejs, men der skulle passes meget på ved møde med modkørende.
Da vi nåede op på Col du Tourmalet, var der fyldt godt op med biler og mennesker, så vi kørte et lille stykke ned på den anden side og fandt en lille ”afsats” hvor vi kunne holde og spise vores medbragte frokost mens vi kunne nyde en utrolig flot udsigt.
Det gik helt fint med at sidde på vores 3-bens jagtstole og så have maden lige indenfor i bilens bagende.
Det var fint solskin med god perfekt sigtbarhed, men da vi var ved at være færdige med at spise, så skete der det der er så typisk og farligt i bjergegne; vejret skiftede lynhurtigt; skyerne faldt ned og det blev rigtig koldt, og sigtbarheden blev nærmest lig nul. Vi måtte det første stykke ned, mens vi var i skyerne, køre meget forsigtigt, men turen tilbage gik ellers fint nok.
Da vi skulle til at køre ned var det blevet tåget
Utrolig Tour de France rytterne kan køre så stærkt op som de kan
På vejen hilste vi lige på et par æsler
....og køer ... (hvem glor på hvem?..)
Vel nede igen var benzintanken ved Intermarche åben med betaling ved udkørsel, så vi kørte ind for at få fyldt op til ”kun” 1€319 / liter, men vi gik også ind og handlede lidt.
Hjemme igen ved campingvognen, besluttede vi så endeligt, at vi ville blive her en dag mere, så Mariann kunne få vasket tøj og vi, før turen ind i Spanien, kunne køre endnu en tur i de dejlige bjerge.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag 14/9
Dag 19 / 10 dage tilbage
Km start 267787
Km slut 268039
Kørt i dag 252
Kørt indtil nu 4006
Hjemme igen ved campingvognen, besluttede vi så endeligt, at vi ville blive her en dag mere, så Mariann kunne få vasket tøj og vi, før turen ind i Spanien, kunne køre endnu en tur i de dejlige bjerge.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag 14/9
Dag 19 / 10 dage tilbage
Km start 267787
Km slut 268039
Kørt i dag 252
Kørt indtil nu 4006
Dagens etape
Efter morgenmaden gik vi kl 10:05 op for at betale for en dag mere samt for at vaske 2 portioner tøj. Der var imidlertid ingen i receptionen, skønt et opslag bekendtgjorde, at der var åbent fra 10:00 – 12:30.
Vi prøvede at banke på i privaten hvorfra vi kunne høre meget høj støj fra et TV eller radio, men der var, ingen der ænsede vores banken.
Vi gik derfor ind til vaskemaskinerne og lagde tøjet i, men de ville ikke starte trods der stod der ikke skulle bruges jetoner / mønter – og der var da heller ikke nogen møntautomat. Men hvordan fik man dem så i gang?
Heldigvis kom der en ældre dame ind der havde et ærinde i vaskerummet.
Vi spurgte forsigtigt, om hun talte engelsk. Det gjorde hun selvfølgelig ikke, men vi var alligevel i stand til at gøre hende klar over vores problem. Jeg tror hun var fastligger, for hun gik med os over til campingfatter-privaten, og om bagved hvor hun fandt campingfatter, som vi ikke havde hilst på før.
Han fik 2x4€ som de to maskiner kostede og så tændte han for strømmen, der åbenbart var afbrudt centralt før nogen betalte for en vask (aha sådan virkede det…).
Han fortalte, på lidt hjælpeløst engelsk, at vasken ville være færdig om en lille times tid. Det var fint nok, så vi gik tilbage til campingvognen og hængte en ekstra tørresnor op mellem to træer, klar til at tage imod det rene tøj.
Da det ikke var ”Fruen” der ekspederede os og campingfatter tydeligvis ikke talte for godt engelsk, fik vi ikke betalt for den ekstra overnatning, så det måtte vi finde ud af senere.
Ventetiden på vasketøjet blev brugt til at rydde op og gøre klar til dagens tur ind i Spanien hvor vi bl.a. var spændt på at se Pyrenæerne fra den side.
Ca. Kl 12:05 havde vi fået hentet og ophængt det rene tøj.
Vi var gået ned til vaskehuset ca. 5 min før vasken skulle være færdig og godt det samme, for da vi nærmede os kunne vi høre en mærkelig lyd…
Det viste sig, at den ene maskine, en Candy, havde fået flyttet sig under centrifugeringen så den stod halvt ud over sin sokkel og vippede faretruende.
Vi nåede at redde den fra at vælte ved bogstaveligt at ”sætte” os på den indtil den var færdig.
Efter at have hængt tøjet til tørre, kørte vi fra campingpladsen ad D929 til Bielsa tunnelen, der danner grænsen mellem Frankrig og Spanien.
På vejen mødte vi et elektronisk infoskilt der bekendtgjorde at tunnelen ville være lukket fra 15/9 til 1/12 (!!!) så det var et held, at vi lige den sidste dag den var åben, havde besluttet at benytte den til at komme til og fra Spanien, men også uheldigt, da vi egentlig havde tænkt på, at når vi nu i dag havde prøvekørt strækningen, og formentlig fundet den forsvarlig også at køre ad med campingvognen, så at tage den med samme vej næste dag.
Den plan kunne så ikke lade sig gøre, men vi fik, efter at have holdt en rum tid for rødt lys ved indkørslen til tunnelen, en flot tur i strålende solskin ind i bjergområdet i Spanien. Selvom der var to kørebaner inde i tunnelen, måtte man kun køre fra en side ad gangen – sikkert noget man havde ændret efter de ulykker der er sket i tunneller.
Inde i Spanien så vi hurtigt, at benzinen var væsentlig billigere end i Frankrig, selv sammenlignet med, når vi købte ved de store supermarkeder i Frankrig.
Den dyreste pris vi så i Spanien var 1€18 mod billigste i området i Frankrig 1€31
(forskel på en lille krone pr liter).
Inde i Spanien så vi hurtigt, at benzinen var væsentlig billigere end i Frankrig, selv sammenlignet med, når vi købte ved de store supermarkeder i Frankrig.
Den dyreste pris vi så i Spanien var 1€18 mod billigste i området i Frankrig 1€31
(forskel på en lille krone pr liter).
Kort efter vi var kommet ind over grænsen, fandt vi en lille rasteplads hvor vi spiste vores medbragte frokost.
Et af formålene med at køre ind i Spanien var, at få købt nogle gode kort over området, da vi intet havde at køre efter og derfor bl.a. ikke syntes vi ville køre til og ind i Ordesa nationalparken (~ca 80km dertil).
Den ville vi ellers gerne se, da den skulle være næsten lige så flot som parkerne i USA.
Vi kørte i stedet mod de nærmeste byer for at finde et supermarked der handlede med de detaljerede Michelin kort.
På vejen var vi lige inde på en benzintank for at se, om de havde nogle kort, men det havde de ikke.
I byerne var der meget stille. Forretningerne var middagslukket og vi kunne ikke finde et supermarked hverken i Ainsa eller Campo, som var de to større byer vi kørte til, inden vi ved 16 tiden vendte om for at køre tilbage igen.
I Campo lod vi os dog først lokke til at køre efter et skilt der viste mod turistbureauet.
Vi håbede på vi kunne være heldige, at de havde nogle kort vi kunne bruge…
Men AK, selvom vi fulgte skiltningen, endte vi på gåben nede af nogle trapper på en byggeplads – intet andet end en restaurant af en slags var at se, så vi måtte køre igen med uforrettet sag.
På en tank i Ainsa lykkedes det endelig at få købt et par gode kort så vi kunne planlægge turen tilbage til Spanien med campingvognen af en anden rute næste dag, nu Bielsa tunnelen ville være lukket.
Et af formålene med at køre ind i Spanien var, at få købt nogle gode kort over området, da vi intet havde at køre efter og derfor bl.a. ikke syntes vi ville køre til og ind i Ordesa nationalparken (~ca 80km dertil).
Den ville vi ellers gerne se, da den skulle være næsten lige så flot som parkerne i USA.
Vi kørte i stedet mod de nærmeste byer for at finde et supermarked der handlede med de detaljerede Michelin kort.
På vejen var vi lige inde på en benzintank for at se, om de havde nogle kort, men det havde de ikke.
I byerne var der meget stille. Forretningerne var middagslukket og vi kunne ikke finde et supermarked hverken i Ainsa eller Campo, som var de to større byer vi kørte til, inden vi ved 16 tiden vendte om for at køre tilbage igen.
I Campo lod vi os dog først lokke til at køre efter et skilt der viste mod turistbureauet.
Vi håbede på vi kunne være heldige, at de havde nogle kort vi kunne bruge…
Men AK, selvom vi fulgte skiltningen, endte vi på gåben nede af nogle trapper på en byggeplads – intet andet end en restaurant af en slags var at se, så vi måtte køre igen med uforrettet sag.
På en tank i Ainsa lykkedes det endelig at få købt et par gode kort så vi kunne planlægge turen tilbage til Spanien med campingvognen af en anden rute næste dag, nu Bielsa tunnelen ville være lukket.
Flot landskab også her på den Spanske side af bjergene
Da vi kom op til tunnelen igen, var der livlig aktivitet med maskiner der ankom.
De skulle formentlig bruges fra dagen efter og de næste 2½ måned i / omkring tunnelen hvor den var lukket. Vi kom derfor til at vente ret længe inden der blev skiftet til grønt lys og vi fik lov at køre igennem. Vi kunne på de skilte, der var sat op, gætte os til, at arbejdet drejede sig om at gøre tunnelen mere sikker – sikkert i anledning af de katastrofer der tidligere har udspillet sig i tunneller når en ulykke indtræffer.
Det var nok også nødvendigt at gøre noget for sikkerheden, for folk tog ikke påbuddet i tunnelen om at holde 40km/t og en afstand mellem hinanden på 100 meter alvorligt – ja en ræsede endda inde i tunnelen i høj hastighed udenom os og en stribe biler i en helt vanvittig overhaling!
De skulle formentlig bruges fra dagen efter og de næste 2½ måned i / omkring tunnelen hvor den var lukket. Vi kom derfor til at vente ret længe inden der blev skiftet til grønt lys og vi fik lov at køre igennem. Vi kunne på de skilte, der var sat op, gætte os til, at arbejdet drejede sig om at gøre tunnelen mere sikker – sikkert i anledning af de katastrofer der tidligere har udspillet sig i tunneller når en ulykke indtræffer.
Det var nok også nødvendigt at gøre noget for sikkerheden, for folk tog ikke påbuddet i tunnelen om at holde 40km/t og en afstand mellem hinanden på 100 meter alvorligt – ja en ræsede endda inde i tunnelen i høj hastighed udenom os og en stribe biler i en helt vanvittig overhaling!
Hjemme på campingpladsen opdagede jeg, at mine læsebriller var væk!
Ituiet lå tomt ved forruden i bilen og brillen har formentlig ligget ved siden af, men er i et sving ”fløjet” ud af sideruden, der, på grund af varmen, havde stået halvt åbent på lange strækninger.
Et par læsebriller købt på havnen i Igoumenitsa, Grækenland, for et år siden, endte således sine dage på en spansk landevej…
Heldigvis havde jeg taget et reservepar med – godt nok med en defekt stang, men de kom til at fungere udmærket.
Efter aftensmad, der bestod at kødsovs og pasta, måtte jeg en tur ned og tømme toilettet.
Der var ikke noget specielt sted hvor det skulle tømmes, så det blev et af de italienske ”stå-toiletter” der kom til at holde for. Desværre var der så ingen mulighed for at få tanken skyllet efter tømningen, det måtte så ske på næste campingplads.
Mariann havde i mellemtiden muligvis fundet den anden vej ind i Spanien som vi i morgen kunne køre ad.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag 15/9
Dag 20 / 9 dage tilbage
Km start 268039
Km slut 268253
Kørt i dag 214
Kørt indtil nu 4220
Ituiet lå tomt ved forruden i bilen og brillen har formentlig ligget ved siden af, men er i et sving ”fløjet” ud af sideruden, der, på grund af varmen, havde stået halvt åbent på lange strækninger.
Et par læsebriller købt på havnen i Igoumenitsa, Grækenland, for et år siden, endte således sine dage på en spansk landevej…
Heldigvis havde jeg taget et reservepar med – godt nok med en defekt stang, men de kom til at fungere udmærket.
Efter aftensmad, der bestod at kødsovs og pasta, måtte jeg en tur ned og tømme toilettet.
Der var ikke noget specielt sted hvor det skulle tømmes, så det blev et af de italienske ”stå-toiletter” der kom til at holde for. Desværre var der så ingen mulighed for at få tanken skyllet efter tømningen, det måtte så ske på næste campingplads.
Mariann havde i mellemtiden muligvis fundet den anden vej ind i Spanien som vi i morgen kunne køre ad.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag 15/9
Dag 20 / 9 dage tilbage
Km start 268039
Km slut 268253
Kørt i dag 214
Kørt indtil nu 4220
Dagens etape
I dag skulle vi så ind i Spanien med campingvognen, men før vi forlod campingpladsen her, skulle vi betale for en ekstra overnatning, da vi jo kun havde forudbetalt for 2 døgn.
Da vi kørte op til receptionen, var der (igen..) lukket og låst, men vi så heldigvis en herre, som da han kunne se vi var ved at forlade campingpladsen med campingvognen på slæb, låste sig ind på kontoret.
Vi havde ikke set ham før, men han var åbenbart en medarbejder på pladsen.
Vi fik betalt for den ekstra overnatning til denne ”nye” herre, men da han kun talte fransk, havde jeg lidt besvær med at få ham til at forstå, hvad vi ville betale for.
Han troede først vi skulle betale for alle 3 dage selvom jeg forsøgte at forklare, at vi havde været der i 3 dage, men forudbetalt de 2, så vi ønskede blot at betale for den sidste overnatning. Han måtte ringe til campingfatter, som jeg så fik i røret og måtte forklare sagens sammenhæng. Campingfatter vidste åbenbart heller ikke vi havde forudbetalt 2 dage ved ankomsten, men han kunne da trods alt så meget engelsk, at han forstod ”problemet”, så vi fik betalt for den ekstra nat - igen sjovt skævt beløb :14€34, og kunne så komme af sted.
Vi kørte ind i Spanien via grænsen ved Canejan, hvor vi kort efter kom gennem tunnelen De Vielha.
Vi havde en idé om, hvilket område vi ville lægge os i, så der var flotte bjerge og naturparker inden for rækkevidde, samt have mulighed for at tage en ”smuttur” til Andorra.
Vi fandt umiddelbart ikke nogen campingplads der og kom næsten ud af området, så vi besluttede at dreje fra og køre mod byen Tremp, hvor der på vores nyerhvervede kort var afmærket nogle campingpladser.
Det blev en tur på relativ smalle veje igennem et ret øde område.
Da tiden efterhånden var noget fremskreden, besluttede vi at spise frokost, så da vi kom forbi et højtliggende lille plateau med en flot udsigt, holdt vi pause der.
Mens vi var der, kom der pludselig nogle hunde løbende fra vejen hen mod os, og samtidig kunne vi høre får bræge og så kom der ellers får myldrende op over vejen og videre op af bjerget hvor vi kunne se at fårehyrden var.
Efter at have spist vores frokost, kørte vi videre til og gennem byen Tremp, hvor vi kort efter så et campingskilt på højre side af vejen.
Pladsen lå langt nede af en skråning, og da vi så derned, så den nærmest ud til at være en opmagasineringsplads for campingvogne, så vi valgte at køre videre og se på den næste der, ifølge vores kort, skulle komme kort tid efter.
Der kom da også hurtigt en igen, som også lå langt nede, ligeledes på højre side af vejen, men tilkørslen var ”vendt modsat” så den ikke var egnet til at komme ned ad med campingvogn fra den side af hovedvejen vi kom fra.
Da vi ikke umiddelbart kunne får vendt vogntoget, stoppede vi ved vejsiden så Mariann lige kunne gå ned og se om der var ”liv” og om det var en plads vi i det hele taget ville være på, inden vi besluttede at køre videre hen og finde et sted at vende.
Der var ”liv” og pladsen så udmærket ud, så vi kørte 1½ km længere frem ud af hovedvejen før vi fandt en ujævn grus-vigeplads, hvor det lykkedes os at få vendt, så vi kunne komme tilbage fra modsatte side hvorfra det var muligt for os at komme ned på pladsen via en relativ smal og stejl nedkørsel.
Straks vi kom ned blev vi mødt af campingfatter.
Han bad os køre lidt frem så vi ikke blokerede for indkørslen.
Da Mariann ville give ham vores campingpas, rystede han på hovedet fordi vores pas nummer ikke var trykt på det, så han bad om et af vores pas, så han kunne registrere os på det.
Vi fik oplyst en relativ høj pris 26€50 pr. dg, men han tilføjede, da jeg nævnte jeg synes det var dyrt, at vi ville få 25% rabat hvis vi blev minimum 4 dage.
Vi havde jo rent faktisk tænkt os at blive i området 5 dage for derefter at starte hjemturen (næste mandag), så det var fint nok vi fik den rabat sat i udsigt.
Vi fandt en plads, som vanligt, langt væk fra reception og servicebygning og fik os på plads med solsejl, bord og stole.
Pladsen lå langt nede af en skråning, og da vi så derned, så den nærmest ud til at være en opmagasineringsplads for campingvogne, så vi valgte at køre videre og se på den næste der, ifølge vores kort, skulle komme kort tid efter.
Der kom da også hurtigt en igen, som også lå langt nede, ligeledes på højre side af vejen, men tilkørslen var ”vendt modsat” så den ikke var egnet til at komme ned ad med campingvogn fra den side af hovedvejen vi kom fra.
Da vi ikke umiddelbart kunne får vendt vogntoget, stoppede vi ved vejsiden så Mariann lige kunne gå ned og se om der var ”liv” og om det var en plads vi i det hele taget ville være på, inden vi besluttede at køre videre hen og finde et sted at vende.
Der var ”liv” og pladsen så udmærket ud, så vi kørte 1½ km længere frem ud af hovedvejen før vi fandt en ujævn grus-vigeplads, hvor det lykkedes os at få vendt, så vi kunne komme tilbage fra modsatte side hvorfra det var muligt for os at komme ned på pladsen via en relativ smal og stejl nedkørsel.
Straks vi kom ned blev vi mødt af campingfatter.
Han bad os køre lidt frem så vi ikke blokerede for indkørslen.
Da Mariann ville give ham vores campingpas, rystede han på hovedet fordi vores pas nummer ikke var trykt på det, så han bad om et af vores pas, så han kunne registrere os på det.
Vi fik oplyst en relativ høj pris 26€50 pr. dg, men han tilføjede, da jeg nævnte jeg synes det var dyrt, at vi ville få 25% rabat hvis vi blev minimum 4 dage.
Vi havde jo rent faktisk tænkt os at blive i området 5 dage for derefter at starte hjemturen (næste mandag), så det var fint nok vi fik den rabat sat i udsigt.
Vi fandt en plads, som vanligt, langt væk fra reception og servicebygning og fik os på plads med solsejl, bord og stole.
Mens vi var i gang med det, så vi et nærmest blålilla (!) mobilhome med anhænger ankomme.
Med store bogstaver stod der ”dutch” på den, både på siderne og bagpå, så der var altså ingen tvivl…det var hollændere.
De besluttede (selvfølgelig...) at komme ned og lægge sig tæt på os selvom der var masser af plads på campingpladsen.
Vi kunne se at ”fruen” var meget mørklødet, formentlig fra en af de tidligere hollandske kolonier.
Vi var spændt på om vi fik set hvad anhængeren indeholdt.
Det fik vi dagen efter, da der blev kørt en af disse små firhjulede motorcykler ud, som hollænderen derefter gav sig til at pudse og klargøre.
Med store bogstaver stod der ”dutch” på den, både på siderne og bagpå, så der var altså ingen tvivl…det var hollændere.
De besluttede (selvfølgelig...) at komme ned og lægge sig tæt på os selvom der var masser af plads på campingpladsen.
Vi kunne se at ”fruen” var meget mørklødet, formentlig fra en af de tidligere hollandske kolonier.
Vi var spændt på om vi fik set hvad anhængeren indeholdt.
Det fik vi dagen efter, da der blev kørt en af disse små firhjulede motorcykler ud, som hollænderen derefter gav sig til at pudse og klargøre.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Torsdag 16/9
Dag 21 / 8 dage tilbage
Km start 268253
Km slut 268460
Kørt i dag 207
Kørt indtil nu 4427
Dagens tur
Mariann besluttede, at i dag skulle være endnu en vaskedag, så vi købte en vaskemønt (4€) hos campingmutter og fik sat vasken over, mens vi gik i bad.
Om eftermiddagen, efter vasketøjet var hængt til tørre, tog vi ud på, hvad vi troede kun skulle være en mindre eftermiddagstur - ud og ”snuse til” et par nationalparker tæt på campingpladsen.
Vi kørte først op til en højtliggende Parc Nacional d´ Aiguestortes.
Vejen var, på det sidste stykke, meget smal og endte blindt ved en P-plads.
Her var der kontrol, som dog viste sig blot at består i, at vi fik en brochure udleveret og henvist til P-pladsen.
Da vi ikke havde til hensigt at gå en tur ud i nationalparken, kørte vi blot rundt, ud og ned igen.
Der lå flere campingpladser på vejen derop og endda en næsten helt oppe ved P-pladsen, men det var som sagt en smal vej og også lidt stejl sine steder.
Vi kørte herfra over til en anden nationalpark Natural de l´Alt Pirineu.
Også en flot tur med næsten ingen trafik.
Vi kom forbi et sted hvor der holdt en hel flok hvide Land Rovere med taxi skilt på og vi kunne ”fornemme” de kunne lejes til at køre sig ind i nationalparken.
Efter en tid kom vi til en lille by "Alos d´Isil", som vi forventede var den sidste inden vejen endte blindt.
Vi kørte derfor op på et lille torv hvor der var en kilde.
Her kunne vi få slukket vores tørst.
De små byer vi var kommet igennem, og således også denne, havde relativ nye større beboelsesejendomme med skilte ”til udlejning”, og her var ejendommene endda stadig under opførsel.
Underligt man bygger så meget i sådant et område uden det er udlejet, men måske er det på henblik på vinteren, hvor der er meget skiløb i området.
Efter at have slukket tørsten forsatte vi ud af vejen, som ellers umiddelbart så ud til at ende her, men vi kunne på vores kort se, at man burde kunne køre en tur i en stor bue op langs grænsen til Frankrig og derfra køre en anden vej hjem.
Kort efter mødte vi dog en P-plads og vejen fortsatte nu kun som grusvej.
I første omgang besluttede vi derfor ikke at fortsætte, men vende om.
Der var imidlertid et stort infoskilt, som vi nærlæste, efter vi havde fået læst de forskellige andre infotavler om dyrelivet og flugtveje i området franskmænd havde benyttet under krigen.
Kort efter mødte vi dog en P-plads og vejen fortsatte nu kun som grusvej.
I første omgang besluttede vi derfor ikke at fortsætte, men vende om.
Der var imidlertid et stort infoskilt, som vi nærlæste, efter vi havde fået læst de forskellige andre infotavler om dyrelivet og flugtveje i området franskmænd havde benyttet under krigen.
Vi kan ikke spansk, men vi forstod skiltet således, at det ikke var forbudt at køre videre, blot måtte man max være 4 køretøjer i en kolonne og man måtte ikke køre hurtigere end 30km/t.
Asfalten blev afløst af grus her ved P-pladsen
Mens vi stod og læste, kom der da også en alm, personbil ud fra grusvejen, så vi kiggede på hinanden og blev enige om, at så kunne vi da også bare godt fortsætte......
Som sagt så gjort.
Grusvejen var jævn og rimelig bred....i starten.
Vi indhentede hurtigt en cyklist som vi holdt os bagved.
Da vi havde kørt et stykke tid, mødte vi en lastbil så vi måtte op i græsrabatten.
Chaufføren så ud som om han undrede sig over at se os…
Da vi havde kørt et stykke tid, mødte vi en lastbil så vi måtte op i græsrabatten.
Chaufføren så ud som om han undrede sig over at se os…
Kort efter delte vejen sig i et "Y".
Vi valgte samme vej som cyklisten foran, men nu ændrede grusvejen helt karakter; den blev smal, bugtede sig og blev meget ujævn.
Det blev værre og værre så vi overvejede kraftigt at vende om, men det var ikke til at vende og måske ville vi snart være ude af området og på asfalt igen.
Det blev værre og værre så vi overvejede kraftigt at vende om, men det var ikke til at vende og måske ville vi snart være ude af området og på asfalt igen.
Det var dog et lønligt håb for det bare forsatte og forsatte.
På et tidspunkt kom der nogle motocross motorcykler og en 4 hjuls motorcykel drønende bagfra. De passerede os mens de lige hilste i farten, men vi var sikre på de undrede sig over hvad vi lavede der i en almindelig bil…
Da vi kom til et ”cattlegrid”, som lå på toppen af en ”spids” forhøjning på vejen, blev vi meget bekymrede for om vi kunne komme over uden at risikere at ende med at ”ride” på forhøjningen da afstanden til bunden af bilen, og især udstødningen, måske ikke ville være stor nok når hjulene kom til at være på hver sin side af gridden…men det lykkedes, vi kom over, men vi skrabede imod kunne vi høre….
På et tidspunkt kom der nogle motocross motorcykler og en 4 hjuls motorcykel drønende bagfra. De passerede os mens de lige hilste i farten, men vi var sikre på de undrede sig over hvad vi lavede der i en almindelig bil…
Da vi kom til et ”cattlegrid”, som lå på toppen af en ”spids” forhøjning på vejen, blev vi meget bekymrede for om vi kunne komme over uden at risikere at ende med at ”ride” på forhøjningen da afstanden til bunden af bilen, og især udstødningen, måske ikke ville være stor nok når hjulene kom til at være på hver sin side af gridden…men det lykkedes, vi kom over, men vi skrabede imod kunne vi høre….
Denne skrækkelige tur bare forsatte og forsatte
Vi kunne kun køre meget forsigtigt og i gå tempo, og måtte også passere vandløb
– følte os helt hensat til en vildmarkstur i Afrika.
Kunne have været rigtig sjovt i en rigtig 4 hjulstrækker…
For at føje spot til skade begyndte det også at regne og mørkne da vi efterhånden var nået et godt stykke hen på aftenen.
– følte os helt hensat til en vildmarkstur i Afrika.
Kunne have været rigtig sjovt i en rigtig 4 hjulstrækker…
For at føje spot til skade begyndte det også at regne og mørkne da vi efterhånden var nået et godt stykke hen på aftenen.
Vi mødte undervejs adskillige køer på vejen
Jeg lovede Vorherre ALDRIG mere at vove os ud på sådan en grusvej hvis bare han snart ville sørge for at dette mareridt stoppede….
Om det hjalp eller ej ved jeg ikke, men vi kunne endelig se den velsignede asfalt nærme sig og vi slap frelst ud fra denne elendige grusvej.
Om det hjalp eller ej ved jeg ikke, men vi kunne endelig se den velsignede asfalt nærme sig og vi slap frelst ud fra denne elendige grusvej.
VIDEO :
Den skrækkelige grusvej
Den skrækkelige grusvej
På videoen herover kan opleves lidt af hvad vi var ude for - der er optisk billedstabilisator på kameraet, så derfor var det faktisk meget værre end det måske virker her.
Som det kan ses nåede vi lige ud inden det blev rigtig mørkt, men vi havde lang vej hjem.
Fra vi kørte ind på grusvejen til vi var ude igen gik der 1time 18minutter.
Vi kom ud ved et stort vintersportssted : Point de Beret.
Det blev en meget flot nedkørsel deroppe fra.
På vejen ned af serpentinervejen blev vi på et tidspunkt advaret med blink af en modkørende. Det viste sig at årsagen var, at der gik et par løse heste på vejen.
Da vi kom forbi en tankstation på vejen hjem, kørte vi ind og fik benzin på
(1€15 ~ kr. 8,63 / liter).
Som det kan ses nåede vi lige ud inden det blev rigtig mørkt, men vi havde lang vej hjem.
Fra vi kørte ind på grusvejen til vi var ude igen gik der 1time 18minutter.
Vi kom ud ved et stort vintersportssted : Point de Beret.
Det blev en meget flot nedkørsel deroppe fra.
På vejen ned af serpentinervejen blev vi på et tidspunkt advaret med blink af en modkørende. Det viste sig at årsagen var, at der gik et par løse heste på vejen.
Da vi kom forbi en tankstation på vejen hjem, kørte vi ind og fik benzin på
(1€15 ~ kr. 8,63 / liter).
Hjemme igen ved campingvognen fik vi et par stærke ”glas” at falde ned på, lykkelige over at være sluppet ud af det grusvejshelvede uden skader…troede vi...
Vi kan absolut ikke anbefale andre med almindelige biler at tage den rundtur!
Vi kan absolut ikke anbefale andre med almindelige biler at tage den rundtur!
Begge turene i de to National parker
Den ”skrækkelige” grusvejstur
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fredag 17/9
Dag 22 / 7 dage tilbage
Km start 268460
Km slut 268491
Kørt i dag 31
Kørt indtil nu 3358
Dagens tur
Efter den hårde tur i går, hvor vi et par gange havde kunnet høre, at bunden på bilen var stødt mod vejen ved et par af de store ”bump”, fandt jeg på liiige at kigge på undervognen for at se, om der skulle være sket noget …det var der desværre: Et af ”support-stagene” på udstødningsrøret var knækket, så det hang og dinglede i gummiklodsen så ophænget ingen gavn gjorde.
Måske var det ikke på grund af grusvejsturen i går, for jeg havde faktisk tidligere lagt mærke til den karakteristiske raslende lyd når motoren slukkes, der normalt betyder, at udstødningsrøret er for løst ophængt.
På vej op til morgenbadet så vi der var kommet et dansk mobilhome, så vi hilste pænt ”Go´morgen, velbekomme” til det ”grå-guld” ægtepar der sad udenfor og spiste morgenmad.
I første omgang tænkte jeg, at det gik jo nok at køre hjemad med det knækkede ”support-stag” på udstødningsrøret, især hvis den knækkede stump blev taget ud, men under morgenbadningen besluttede jeg, at det naturligvis var bedst, ikke mindst for at undgå overbelastning og måske skader på de andre ophæng, lige at besøge et værksted og få dem til at give den en svejseklat – det var jo ikke nogen større operation.
Det var desuden fredag så det var nu eller ”aldrig”.
Så da jeg kom ud fra badet og mødte campingfatter, spurgte jeg efter, om der var et autoværksted i nærheden. Campingfatter fandt et bykort frem over byen, ”La Pobla de Segur”, der lå 2 km fra campingpladsen, og indtegnede 3 værksteder: et Citroen, et Renault og endelig et all-round værksted der lå i forbindelse med en tankstation.
På vej tilbage fra badet, stoppede den danske herre i mobilhomet mig for at spørge, om der var langt ind til den nærmeste by. Jeg kunne fortælle, at ”Le Pobla de Segur” lå næsten ”lige henne om hjørnet”, et par km eller tre, men det var nok trods alt lidt for langt at gå dertil.
De ville så tage turen på deres medbragte cykler.
Da jeg nævnte vi ville køre til Andorra næste dag, fortalte herren, at der havde de netop været da de var på vej hertil.
Den sidste værkstedsmulighed campingfatter havde nævnt, var lige den mulighed jeg søgte, så efter morgenmaden kørte vi af sted og fandt værkstedet med det samme.
På vej op til morgenbadet så vi der var kommet et dansk mobilhome, så vi hilste pænt ”Go´morgen, velbekomme” til det ”grå-guld” ægtepar der sad udenfor og spiste morgenmad.
I første omgang tænkte jeg, at det gik jo nok at køre hjemad med det knækkede ”support-stag” på udstødningsrøret, især hvis den knækkede stump blev taget ud, men under morgenbadningen besluttede jeg, at det naturligvis var bedst, ikke mindst for at undgå overbelastning og måske skader på de andre ophæng, lige at besøge et værksted og få dem til at give den en svejseklat – det var jo ikke nogen større operation.
Det var desuden fredag så det var nu eller ”aldrig”.
Så da jeg kom ud fra badet og mødte campingfatter, spurgte jeg efter, om der var et autoværksted i nærheden. Campingfatter fandt et bykort frem over byen, ”La Pobla de Segur”, der lå 2 km fra campingpladsen, og indtegnede 3 værksteder: et Citroen, et Renault og endelig et all-round værksted der lå i forbindelse med en tankstation.
På vej tilbage fra badet, stoppede den danske herre i mobilhomet mig for at spørge, om der var langt ind til den nærmeste by. Jeg kunne fortælle, at ”Le Pobla de Segur” lå næsten ”lige henne om hjørnet”, et par km eller tre, men det var nok trods alt lidt for langt at gå dertil.
De ville så tage turen på deres medbragte cykler.
Da jeg nævnte vi ville køre til Andorra næste dag, fortalte herren, at der havde de netop været da de var på vej hertil.
Den sidste værkstedsmulighed campingfatter havde nævnt, var lige den mulighed jeg søgte, så efter morgenmaden kørte vi af sted og fandt værkstedet med det samme.
Vi holder og venter på at komme ind på værkstedet
Jeg blev henvist til at gå op af en smal trappe inde i værkstedet, hvor kontoret var.
Her var der en ung pige som kunne meget lidt engelsk, så meget dog, at vi blev enige om, at en mekaniker gik med mig ned til bilen, så jeg kunne vise ham hvad problemet var.
Han fattede hurtigt hvad der var galt og lod forstå, at vi lige skulle vente lidt.
Kort efter kom en anden ung pige til, der viste sig at tale udmærket engelsk, og hun bad os vente 10 minutter, så ville de køre den van ud der p.t. holdt over graven, så jeg kunne komme ind og de kunne se på det knækkede ophæng.
Mens vi ventede kom pudsigt nok det hollandske par fra campingpladsen i det blålilla mobilhome med anhænger bagpå og kørte ind i en af de vaskebåse der var ved værkstedet. De havde nær kørt på, for der var ikke meget plads i båsen.
Hvad de egentlig ville her fandt vi aldrig ud af, for efter kort tid bakkede de med noget besvær ud af vaskebåsen igen og kørte deres vej.
”Fruen” havde dog forinden været henne med noget affald i værkstedets container (!) og kom derved forbi og nikkede genkendende til mig der sad i bilen og ventede.
Da det blev vores tur kørte jeg bilen hen over graven hvor mekanikeren hurtigt fik svejst ”pinden” fast igen.
Betalingen skulle ske oppe på kontoret og de bad om 10€ som jeg kunne forstå svarede til 10 minutters arbejde og var i øvrigt også det beløb jeg havde gættet på de ville have for den lille operation.
Fra værkstedet kørte vi til Tremp, hvor Mariann havde set der var et større supermarked som formentlig havde åbent, selvom det var siesta.
Det lå lige ved indkørslen til Tremp og var et flot mindre supermarked.
Mens vi stod ved kassen og blev betjent, ringede min mobil, men den løb straks tør for strøm, så jeg fik kun lige opfattet, at det var en dame der forsøgte at ringe til mig.
Da vi kom ud fra supermarkedet, var det begyndt at regne, og mens vi var ved at lægge varerne i bilen, ringede Marianns mobil.
Det var Lena, som havde forsøgt lige før at ringe til mig. Hun ville lige høre om vi skulle finde ud af noget i forbindelse med Charlotte og Oles ”hurtigbryllup” den 26. når vi var hjemme igen.
Hjemme ved campingvognen satte vi os i de magelige stole under solsejlet og fik os en ordentlig ”morfar”.
Da vi ”kom til os selv” igen, gik vi en lille tur, først ned til floden der løb lige ved siden af campingpladsen,
Fra værkstedet kørte vi til Tremp, hvor Mariann havde set der var et større supermarked som formentlig havde åbent, selvom det var siesta.
Det lå lige ved indkørslen til Tremp og var et flot mindre supermarked.
Mens vi stod ved kassen og blev betjent, ringede min mobil, men den løb straks tør for strøm, så jeg fik kun lige opfattet, at det var en dame der forsøgte at ringe til mig.
Da vi kom ud fra supermarkedet, var det begyndt at regne, og mens vi var ved at lægge varerne i bilen, ringede Marianns mobil.
Det var Lena, som havde forsøgt lige før at ringe til mig. Hun ville lige høre om vi skulle finde ud af noget i forbindelse med Charlotte og Oles ”hurtigbryllup” den 26. når vi var hjemme igen.
Hjemme ved campingvognen satte vi os i de magelige stole under solsejlet og fik os en ordentlig ”morfar”.
Da vi ”kom til os selv” igen, gik vi en lille tur, først ned til floden der løb lige ved siden af campingpladsen,
og derefter en tur rundt på den del af pladsen der lå foran os og som af fastliggerne blev brugt til hundeluftning.
Der lå ingen campister på den del af pladsen, men der var et par håndboldmål, et stort vally-ball net og en klatrevæg.
Mens vi gik der, begyndte det så småt at regne og det udviklede sig til et ret så kraftigt regnvejr, især hen under om aftenen, så jorden sejlede, så vi måtte redde det vi havde stående i græsset.
Vasketøjet, der var hængt til tørre, fik Mariann reddet inden regnen rigtig tog fat.
Der var efterhånden ophobet sig en stor opvask, men da det regnede sådan, havde vi ikke lyst til at gå den lange vej op til servicebygningen.
Da vi imidlertid ikke havde så meget vand på campingvognen, fandt Mariann på at sætte vores vandkande under regnvandet der kom fra solsejlet og bruge det til opvasken opvarmet på et gasblus.
Der lå ingen campister på den del af pladsen, men der var et par håndboldmål, et stort vally-ball net og en klatrevæg.
Mens vi gik der, begyndte det så småt at regne og det udviklede sig til et ret så kraftigt regnvejr, især hen under om aftenen, så jorden sejlede, så vi måtte redde det vi havde stående i græsset.
Vasketøjet, der var hængt til tørre, fik Mariann reddet inden regnen rigtig tog fat.
Der var efterhånden ophobet sig en stor opvask, men da det regnede sådan, havde vi ikke lyst til at gå den lange vej op til servicebygningen.
Da vi imidlertid ikke havde så meget vand på campingvognen, fandt Mariann på at sætte vores vandkande under regnvandet der kom fra solsejlet og bruge det til opvasken opvarmet på et gasblus.
Efter aftensmaden, som vi først fik ved ”ægte spansk aftensmadstid”, kl 22:00, fik vi en kop kaffe og Mariann gik i seng og jeg satte sig til at skrive dagbog.
Næste dag var tanken som sagt, hvis vejret ellers artede sig, at vi ville køre en dagstur til Andorra.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag 18/9
Dag 23 / 6 dage tilbage
Km start 268491
Km slut 268687
Kørt i dag 196
Kørt indtil nu 4654
Næste dag var tanken som sagt, hvis vejret ellers artede sig, at vi ville køre en dagstur til Andorra.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag 18/9
Dag 23 / 6 dage tilbage
Km start 268491
Km slut 268687
Kørt i dag 196
Kørt indtil nu 4654
Det var stadig noget skiftende vejr, gråvejr og af og til regn, men det var ligesom sidste chance for at køre en tur til Andorra og derved også gennemkøre den bjergetape vi havde tiltænkt at køre ad, når vi om mandagen skulle starte hjemturen.
Selvom vejret ikke var det allerbedste, og vi af og til kom op og køre i skyerne (tåge ), blev det alligevel en flot køretur, og vi fandt at turen kunne vi godt tage med campingvognen.
Vi skulle så om mandagen, i stedet for at dreje af i La Seu d'Urgell mod Andorra, blot fortsætte mod grænsen til Frankrig og den vej skulle, så vidt vi kunne se ud fra kortet, overhovedet ikke volde problemer med campingvognen på slæb.
Det forbavsede mig, at der fra denne side ind til Andorra, slet ikke var stejle bjergveje som der er fra den franske side. Her kørte man faktisk på flad landevej lige til grænsen.
Der var ingen problemer i at komme ind i Andorra, bortset fra der var noget kø ved grænsen, men der var ingen check af pas eller anden kontrol.
Vi kørte til hovedbyen Andorra de Villa, hvor vi kørte lidt rundt i trafikmylderet inden vi besluttede, at køre ned i en P-kælder hvor vi fandt en plads så bilen stod sikkert og godt mens vi begav os ud på en spadseretur i den hektiske by.
Byen er jo nærmest ét stort indkøbsmarked med utallige forretninger med især kosmetik, elektronik, og til vores store overraskelse ikke mindst, motorcykler og motorcykeludstyr.
Byen er jo nærmest ét stort indkøbsmarked med utallige forretninger med især kosmetik, elektronik, og til vores store overraskelse ikke mindst, motorcykler og motorcykeludstyr.
Andorra de Villa
Mariann fik købt sin Eu de Toilete, og da vi var ved at blive sultne, fandt vi et pizzeria hvor vi, for 26€50 incl.15% obligatoriske drikkepenge, fik en ”anretning” hver med 2 wienerpølser, en hamburger, salat og pommes frites samt 3/8 liter vin rouse.
Absolut ikke noget at håbe hurra for, men det mættede da altid lidt…
Derfra gik vi tilbage til bilen.
Vi skulle for parkeringen betale 3€60 via en automat ved nedgangen til kælderen.
På vej igen ud af Andorra stoppede vi ved en benzintank og fik ~16liter på for ~17€
(der kunne desværre ikke være mere..)
Benzinprisen var ved alle benzinstationer, og dem var der adskillige af, 1€06 / liter for 95 blyfri.
Ekspedienten, en ung dame, var i gang med at slå fluer ihjel med et viskestykke da jeg kom ind for at betale – det fik vi lige ”et grin” af.
Videre ud af Andorra stoppede vi ved et supermarked for at handle lidt toldfrit.
Det var nu ikke fordi vi blev vildt imponeret over priserne på alkohol og vin, for de svarede nemlig nogenlunde til priserne på Tysklandsfærgerne.
Hvis man skal handle i Andorra er det i det hele taget en god idé, at vide præcis hvad man vil gå efter og så på forhånd kende prisen andre steder.
Vi købte med vilje ikke for meget, for vi havde ved indkørslen til Andorra set, at der var meget kontrol ved den spanske grænse ved udkørsel, og vi havde på fornemmelsen, at vi nok ville blive taget til side og kontrolleret.
Og ganske rigtigt, vi blev dirigeret til side.
Vi holdt mange på en skåparkering hvor der foran på asfalten stod ”STOP”.
Tolderen, nærmest os, var i gang med en ransagning af bilen ved siden af, ja selv motorhjelmen ville han have åbnet, så jeg sprang straks ud og åbnede bagsmækken så han, når turen kom til os, kunne se den lille pose med de få flasker vi havde købt.
Han interesserede sig da heller ikke meget for os, men kastede blot et hurtigt blik og sagde ok til vi kunne køre igen…(måske man så alligevel skulle have forsøgt sig som smugler(??)
Det er egentlig noget mærkeligt noget, at man har sådan en lille stat, der formentlig lever mest af alt af, at dens turister smugler vare ud.
Vel hjemme igen fortalte danskeren i mobilhomet, at i morgen ville det blive solskinsvejr
– det havde campingfatter fortalt han havde erfaret fra vejrudsigten.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 19/9
Dag 24 / 5 dage tilbage
Km start 268687
Km slut 268687
Kørt i dag 0
Kørt indtil nu 4654
Vi stod sent op (9:30), da vi havde besluttet, at i dag skulle det være en aldeles slappedag, ……dog måske med en lille eftermiddagstur.
Det var som forudsagt af danskeren i mobilhomet i går, højt solskin fra en skyfri himmel, rigtig dejligt efter den heftige regnvejrsdag forleden.
Absolut ikke noget at håbe hurra for, men det mættede da altid lidt…
Derfra gik vi tilbage til bilen.
Vi skulle for parkeringen betale 3€60 via en automat ved nedgangen til kælderen.
På vej igen ud af Andorra stoppede vi ved en benzintank og fik ~16liter på for ~17€
(der kunne desværre ikke være mere..)
Benzinprisen var ved alle benzinstationer, og dem var der adskillige af, 1€06 / liter for 95 blyfri.
Ekspedienten, en ung dame, var i gang med at slå fluer ihjel med et viskestykke da jeg kom ind for at betale – det fik vi lige ”et grin” af.
Videre ud af Andorra stoppede vi ved et supermarked for at handle lidt toldfrit.
Det var nu ikke fordi vi blev vildt imponeret over priserne på alkohol og vin, for de svarede nemlig nogenlunde til priserne på Tysklandsfærgerne.
Hvis man skal handle i Andorra er det i det hele taget en god idé, at vide præcis hvad man vil gå efter og så på forhånd kende prisen andre steder.
Vi købte med vilje ikke for meget, for vi havde ved indkørslen til Andorra set, at der var meget kontrol ved den spanske grænse ved udkørsel, og vi havde på fornemmelsen, at vi nok ville blive taget til side og kontrolleret.
Og ganske rigtigt, vi blev dirigeret til side.
Vi holdt mange på en skåparkering hvor der foran på asfalten stod ”STOP”.
Tolderen, nærmest os, var i gang med en ransagning af bilen ved siden af, ja selv motorhjelmen ville han have åbnet, så jeg sprang straks ud og åbnede bagsmækken så han, når turen kom til os, kunne se den lille pose med de få flasker vi havde købt.
Han interesserede sig da heller ikke meget for os, men kastede blot et hurtigt blik og sagde ok til vi kunne køre igen…(måske man så alligevel skulle have forsøgt sig som smugler(??)
Det er egentlig noget mærkeligt noget, at man har sådan en lille stat, der formentlig lever mest af alt af, at dens turister smugler vare ud.
Vel hjemme igen fortalte danskeren i mobilhomet, at i morgen ville det blive solskinsvejr
– det havde campingfatter fortalt han havde erfaret fra vejrudsigten.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 19/9
Dag 24 / 5 dage tilbage
Km start 268687
Km slut 268687
Kørt i dag 0
Kørt indtil nu 4654
Vi stod sent op (9:30), da vi havde besluttet, at i dag skulle det være en aldeles slappedag, ……dog måske med en lille eftermiddagstur.
Det var som forudsagt af danskeren i mobilhomet i går, højt solskin fra en skyfri himmel, rigtig dejligt efter den heftige regnvejrsdag forleden.
Da jeg gik op for at gå på toilettet, så jeg på vejen, at receptionen var åben, hvilket den ofte ikke var, så jeg stak lige hovedet indenfor, for, som campingpladsens reglement foreskrev, at meddele, at vi ønskede at forlade pladsen næste dag og samtidig lige høre om man kunne betale med VISA kort.
Det var godt jeg spurgte, for han ville ikke være at træffe næste morgen, men jo han tog da VISA kort, så jeg gik hurtigt tilbage til campingvognen og hentede kortet, så vi kunne få betalt med det samme.
Som sagt så gjort, og jeg fik desuden lige gjort opmærksom på en lille fejl han havde lavet, nemlig at han havde angivet os som tyskere på vores foreløbige regning - det fik han så lige rettet.
Regningen blev som forventet på 106€ (5x26,5 minis rabat 26,5).
Det var godt jeg spurgte, for han ville ikke være at træffe næste morgen, men jo han tog da VISA kort, så jeg gik hurtigt tilbage til campingvognen og hentede kortet, så vi kunne få betalt med det samme.
Som sagt så gjort, og jeg fik desuden lige gjort opmærksom på en lille fejl han havde lavet, nemlig at han havde angivet os som tyskere på vores foreløbige regning - det fik han så lige rettet.
Regningen blev som forventet på 106€ (5x26,5 minis rabat 26,5).
Der var flere fastliggere der luftede deres hunde i arealet foran os.
Blandt andet blev to Sebirian Huskies luftet der. Det gjorde imidlertid meget ondt på os at se, at den ene åbenlyst led voldsomt af hoftedyspesi, hvilket fik den til at gå skævt med bagbenene og jævnligt knækkede bagbenene helt sammen.
Ejeren slæbte af sted med den, også når den forsøgte at vende om og gå hjem eller ligefrem lagde sig ned. Det tangerede det rene dyrplageri og var grimt at se på.
Ellers gik resten af dagen med, at Mariann gjorde rent i campingvognen.
Den var blevet noget snavset efter regnvejret.
Derudover gjorde vi klar til at forlade campingpladsen og sætte kursen nordpå næste dag.
I det dejlige solskin brugte jeg også tid på at ajourføre dagbogen her.
Hen under aften kom der flere hollandske "off-roadere" der tilsluttede sig et par der i forvejen lå skråt over for os.
De nyankomne var så ”venlige” at lægge sig lige over for os, så nu fik vi noget besvær med at komme ud mellem træerne med campingvognen næste dag.
Det ville ikke være let i forvejen med alle de træer.
Blandt andet blev to Sebirian Huskies luftet der. Det gjorde imidlertid meget ondt på os at se, at den ene åbenlyst led voldsomt af hoftedyspesi, hvilket fik den til at gå skævt med bagbenene og jævnligt knækkede bagbenene helt sammen.
Ejeren slæbte af sted med den, også når den forsøgte at vende om og gå hjem eller ligefrem lagde sig ned. Det tangerede det rene dyrplageri og var grimt at se på.
Ellers gik resten af dagen med, at Mariann gjorde rent i campingvognen.
Den var blevet noget snavset efter regnvejret.
Derudover gjorde vi klar til at forlade campingpladsen og sætte kursen nordpå næste dag.
I det dejlige solskin brugte jeg også tid på at ajourføre dagbogen her.
Hen under aften kom der flere hollandske "off-roadere" der tilsluttede sig et par der i forvejen lå skråt over for os.
De nyankomne var så ”venlige” at lægge sig lige over for os, så nu fik vi noget besvær med at komme ud mellem træerne med campingvognen næste dag.
Det ville ikke være let i forvejen med alle de træer.
Underligt ”folk” ALTID skal lægge sig tæt på når der ellers er oceaner af plads…
Oceaner af plads, men nej man SKAL absolut lægge sig lige over for os….
NÅ!
Vi måtte se hvordan vi klare den.
Så vidt vi kunne bedømme havde vi mulighed for at stikke Volvoens næse ind mellem et af deres små telte og deres bil og så bakke campingvognen ud på den lille vej der gik pladsen rundt, hvorfra vi så kunne køre ud af pladsen.
Inden dugen faldt, tog vi solsejlet ned, så vi kunne spare lidt tid næste dag og desuden var fri for at få et evt. vådt telt ind i bilen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mandag 20/9
Dag 25 / 4 dage tilbage
Km start 268687
Km slut 269126
Kørt i dag 439
Kørt indtil nu 5093
Vi måtte se hvordan vi klare den.
Så vidt vi kunne bedømme havde vi mulighed for at stikke Volvoens næse ind mellem et af deres små telte og deres bil og så bakke campingvognen ud på den lille vej der gik pladsen rundt, hvorfra vi så kunne køre ud af pladsen.
Inden dugen faldt, tog vi solsejlet ned, så vi kunne spare lidt tid næste dag og desuden var fri for at få et evt. vådt telt ind i bilen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mandag 20/9
Dag 25 / 4 dage tilbage
Km start 268687
Km slut 269126
Kørt i dag 439
Kørt indtil nu 5093
Dagens etape
Det viste sig at vores ”overfor-boere” også skulle videre i dag, og de fik pakket hurtigere sammen end os, så vi havde derfor ingen problemer med at komme ud mellem de mange træer da vi skulle til at køre.
Fordi det var en rimelig stejl opkørsel fra pladsen op til hovedvejen, og der ingen god vigeplads var, når man kom op med vogntoget, gik Mariann op i forvejen, mens jeg holdt nedenfor og ventede på ”fri bane” via vores små "Walkie Talkier".
Den ret stejle og smalle opkørsel fra campingpladsen
Så er vogntoget på vej op….
..næsten oppe
Det gik fint med at komme op, men man kunne høre de trækkende hjul ”smutte” lidt på den stejle asfalt, så det var godt jeg ligesom tog tilløb nedefra.
Hvis der er glat må det ikke være sjovt at komme op der.
Hvis der er glat må det ikke være sjovt at komme op der.
Der var en hel del tunneler undervejs
Det blev en flot bjergtur, selvom der var mange lidt skrappe nedkørsler der gjorde, at vi ind imellem følte, vi var nødt til at holde ”bremse-afkølings-pauser”.
Under den første af disse pauser, mente Mariann, at hun så en lammegrib.
Ved, Seu d'Urgell (bispens by), som vi også var i, da vi kørte til Andorra, kørte vi denne gang ikke mod Andorra, men mod grænsen til Frankrig.
Det lykkedes, at komme ind på den sidste benzinstation i Spanien, lige inden grænsen ved Bourg Madame, så vi kunne få fyldt op med ”billig” benzin (1€321 / l ), inden vi kom ind i Frankrig.
lykkedes det ikke at finde et supermarked, som vi ellers trængte til at besøge..
På det første stykke i Frankrig var terrænet ret fladt, men hurtigt skulle vi op i bjergene igen.
Denne gang på meget smallere og stejle veje og med ret meget vejarbejde med lyskurve, så vi flere gange måtte holde for rødt lys.
Selvom det var lidt irriterende og forsinkende, var det godt for bremserne, der jo så fik en pause, hver gang vi måtte tage sådan en ufrivillig pause.
På et tidspunkt kom vi forbi et større borgkompleks, a la Carcassonne, hvor der var en del turister, og det så da også meget interessant ud, men vi havde ikke rigtig tid til at tage det nærmere i øjesyn, det måtte vente til en anden god gang.
Vi kom igennem mange stærkt trafikerede småbyer, med de for Frankrig så udbredte rundkørsler, som vi ellers er meget glade for, men franskmænd viser ikke af til højre når de vil forlade rundkørslen. Det var ret irriterende, for så er man nødt til at bremse vogntoget helt op og forsøge at gætte sig til hvem der kører ud, så man uden risiko selv kan køre ind. Til gengæld blinkes der for det meste meget til venstre når der køres ind i en rundkørsel, uanset hvor de vil køre ud igen – det gør vi jo ikke mere i DK.
I en landsby kom der pludselig en kat drønende, men vi undgik heldigvis at køre den ned.
Da det kneb med at finde et supermarked og endda blot en rasteplads, fik vi ingen frokost.
Mellem Nabonne og Montpellier kørte vi på et stykke afgiftsfri motorvej og her fandt vi endelig en rasteplads, som vi kørte ind på og fik noget at spise – som nu så var aftensmad.
Det var en stor flot og ret ny rasteplads hvor lastbiler og privatbiler havde deres egne parkeringspladser i hvert sit niveau - meget flot lavet.
For at undgå fugt, fik jeg, mens vi holdt der, også lige sat et stort stykke elefanttape over hullet i bunden af campingvognen, der hvor håndtaget for gråvand-tanken var blevet flået af.
Under den første af disse pauser, mente Mariann, at hun så en lammegrib.
Ved, Seu d'Urgell (bispens by), som vi også var i, da vi kørte til Andorra, kørte vi denne gang ikke mod Andorra, men mod grænsen til Frankrig.
Det lykkedes, at komme ind på den sidste benzinstation i Spanien, lige inden grænsen ved Bourg Madame, så vi kunne få fyldt op med ”billig” benzin (1€321 / l ), inden vi kom ind i Frankrig.
lykkedes det ikke at finde et supermarked, som vi ellers trængte til at besøge..
På det første stykke i Frankrig var terrænet ret fladt, men hurtigt skulle vi op i bjergene igen.
Denne gang på meget smallere og stejle veje og med ret meget vejarbejde med lyskurve, så vi flere gange måtte holde for rødt lys.
Selvom det var lidt irriterende og forsinkende, var det godt for bremserne, der jo så fik en pause, hver gang vi måtte tage sådan en ufrivillig pause.
På et tidspunkt kom vi forbi et større borgkompleks, a la Carcassonne, hvor der var en del turister, og det så da også meget interessant ud, men vi havde ikke rigtig tid til at tage det nærmere i øjesyn, det måtte vente til en anden god gang.
Vi kom igennem mange stærkt trafikerede småbyer, med de for Frankrig så udbredte rundkørsler, som vi ellers er meget glade for, men franskmænd viser ikke af til højre når de vil forlade rundkørslen. Det var ret irriterende, for så er man nødt til at bremse vogntoget helt op og forsøge at gætte sig til hvem der kører ud, så man uden risiko selv kan køre ind. Til gengæld blinkes der for det meste meget til venstre når der køres ind i en rundkørsel, uanset hvor de vil køre ud igen – det gør vi jo ikke mere i DK.
I en landsby kom der pludselig en kat drønende, men vi undgik heldigvis at køre den ned.
Da det kneb med at finde et supermarked og endda blot en rasteplads, fik vi ingen frokost.
Mellem Nabonne og Montpellier kørte vi på et stykke afgiftsfri motorvej og her fandt vi endelig en rasteplads, som vi kørte ind på og fik noget at spise – som nu så var aftensmad.
Det var en stor flot og ret ny rasteplads hvor lastbiler og privatbiler havde deres egne parkeringspladser i hvert sit niveau - meget flot lavet.
For at undgå fugt, fik jeg, mens vi holdt der, også lige sat et stort stykke elefanttape over hullet i bunden af campingvognen, der hvor håndtaget for gråvand-tanken var blevet flået af.
Efter Montpellier mødte vi skilte med ”peage”, men der var ikke nogen ”toldstation”.
Efter kort tid kom der nogle afstandsskilte, først med ”peage 3km”, derefter
”peage 1500M”, så vi begyndte så småt at finde penge frem, men der kom ingen ”toldstation”, så der skulle åbenbart først betales ved udkørsel fra motorvejen.
Da mørket faldt på, fik jeg lidt svært ved at se, fordi venstre forlygte ikke var korrekt justeret, men heldigvis var det fuldmåne og skyfrit.
Efter kort tid kom vi forbi en stor rasteplads, i forbindelse med en tankstation.
Der kørte vi ind for at overnatte.
Parkeringspladserne til personbiler var imidlertid meget små og de fandtes kun foran restauranten, så vi var nødt til at køre hen og holde på lastbilernes plads.
Det var til gengæld et kæmpe stort område, men vi havde alligevel lidt dårlig samvittighed, især fordi vi kunne høre, at der var uro indtil ca 22:30, fordi dem der ankom, havde svært ved at finde et sted at holde.
Til sidst holdt der lastbiler overalt - også på tilkørselsvejene og således også lige bag os.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag 21/9
Dag 26 / 3 dage tilbage
Km start 269126
Km slut 269506
Kørt i dag 380
Kørt indtil nu 5473
Efter kort tid kom der nogle afstandsskilte, først med ”peage 3km”, derefter
”peage 1500M”, så vi begyndte så småt at finde penge frem, men der kom ingen ”toldstation”, så der skulle åbenbart først betales ved udkørsel fra motorvejen.
Da mørket faldt på, fik jeg lidt svært ved at se, fordi venstre forlygte ikke var korrekt justeret, men heldigvis var det fuldmåne og skyfrit.
Efter kort tid kom vi forbi en stor rasteplads, i forbindelse med en tankstation.
Der kørte vi ind for at overnatte.
Parkeringspladserne til personbiler var imidlertid meget små og de fandtes kun foran restauranten, så vi var nødt til at køre hen og holde på lastbilernes plads.
Det var til gengæld et kæmpe stort område, men vi havde alligevel lidt dårlig samvittighed, især fordi vi kunne høre, at der var uro indtil ca 22:30, fordi dem der ankom, havde svært ved at finde et sted at holde.
Til sidst holdt der lastbiler overalt - også på tilkørselsvejene og således også lige bag os.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag 21/9
Dag 26 / 3 dage tilbage
Km start 269126
Km slut 269506
Kørt i dag 380
Kørt indtil nu 5473
Dagens etape
Vi vågnede ved 8-tiden.
Jeg tog en hurtig ”etagevask” inden jeg gik op til kiosken og købte et par baguettes som vi skulle have til morgenkaffen.
Mariann SMS´ede til Lars for at høre, om han kunne undersøge kilometerafstanden fra det sydlige Frankrig til grænsen, så vi kunne få en idé om, hvor mange kilometer der var hjem.
Han ville forsøge, men var på kursus så det var lidt problematisk.
Da vi forlod rastepladsen og begav os nordpå mod Nimes, var rastepladsen allerede næsten tømt for lastbiler.
Den meget store rasteplads blev hurtig tømt om morgenen
Ved Nimes kørte vi kort efter af fra motorvejen. Ved udkørslen betalte vi 7€90.
Vi ville nu af hovedvejen mod Valence, men havde lidt svært ved at finde vejen, så vi måtte lige hen og vende en gang....
Ved en lyskurv i Valence fik jeg, på grund af manglende udsyn til skiltene (en stor lastbil foran skyggede) anbragt os i en højresvingsbane, men jeg ”masede” lidt da der blev grønt og kom så, som vi skulle, ligeud.
Vi kom i det hele taget, i de perioder hvor vi ikke kørte på motorvej i løbet af dagen, gennem mange små byer, og Mariann regnede ud, at vi på i de perioder kun kørte
40km / t i gennemsnit.
Det var medvirkende til, at vi et stykke før Lyon, igen hoppede på motorvejen, hvor vi for en meget kort strækning måtte betale 2€70.
Mærkeligt med en betalingsstation for så lille et beløb, for motorvejen fortsatte, og vi valgte at blive på den indtil vi nåede en fin rasteplads ved Bourg en Bresse.
Der var der et fint lille parkeringsområde for autocampere og os med campingvogne hvor vi kunne overnatte.
Parkeringsområdet stødte op til en hel lille park, hvor der, da vi ankom, var en hel flok ænder. De fløj dog så snart vi havde parkeret.
Senere opdagede vi de holdt til nede ved en lille sø der lå mellem der hvor vi parkerede og en lille hyggelig restaurant.
Vi lo i øvrigt meget af de ænder, for der var flere af dem der i perioder skrappede, så det lød fuldstændig som når Anders And er vred på tegnefilm.
Vi fik boller i karry med spagetti, tomatsovs og salat til aftensmad.
Hertil en rigtig dejlig vin rosé, viste den sig at være.
Da vi var gået i seng, kom der en diesel autocamper og parkerede bag os.
Det var selvfølgelig ok HVIS han da bare ikke havde ladet motoren køre i tomgang meget, meget længe og igen senere på natten satte den i tomgang igen i lang tid, så jeg vågnede.
Irriterende, igen underligt ”folk” ikke kan tage hensyn til andre, men de har nok frosset, selvom vi ikke synes det var særlig koldt. Men hvorfor kørte de så ikke et andet sted hen på pladsen, så de ikke generede andre – der var sådan set plads nok.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag 22/9
Dag 27 / 2 dage tilbage
Km start 269506
Km slut 270596
Kørt i dag 1090
Kørt indtil nu 6563
Dagens etape
Vi stod op kl 7:45 og gik op til butikken på benzinstationen, hvor vi dagen før havde set, at der var to bruserum det tilsyneladende var gratis at benytte.
Imidlertid var døren til bruserummene nu låst, mens toiletterne stadig så ud til at være gratis at bruge.
På forespørgsel fik Mariann, mod at betale 2€, nøglen til bruserummene.
Om det burde have været 2€ pr. person er uvist, men da døren der var låst, var en fælles dør for begge bruserum, kunne vi gå i hvert vores baderum for de 2€.
En rigtig flot rasteplads her ved Bourg en Bresse, med sø..og ænder….
Vi holdt over ved træerne op til den lille park, med den natlige fredsforstyrrer bagved
Da vi var klar til at køre videre, satte vi igen kursen nordpå ad motorvejen.
Efter ca.30km kørte vi fra motorvejen og betalte 15€90, hvad vi regnede ud var for nøjagtig 100km motorvejskørsel ialt, så prisen pr. km er åbenbart
ca 16cent (~kr. 1,20….en af grundene til vi så vidt mulig undgår motorveje i Frankrig)
Vi kom til at køre lidt forkert, da vi kom ud på landevejen, så det gik noget i zig-zag deropad…
Zig-zag...
Det går selvfølgelig meget langsommere på landevejen end på motorvejen, så da vi havde holdt pause og spist frokost, besluttede vi at vende tilbage til motorvejen
Det gik for langsomt når vi skulle være hjemme tids nok til Charlotte og Oles bryllup og det var efterhånden desuden blevet sent på eftermiddagen.
Årsagen var også, at vi ville undgå at skulle køre gennem byerne Montbeliard, Belfort og Mulhouse.
Det meste af motorvejen viste sig mærkeligt nok, at være gratis, så vi kom kun af med 4€10 da vi nåede grænsen til Tyskland.
Der var meget trafik, som der jo næsten altid er i Tyskland, og pludselig var der helt proppet – STAU !!
Vi kunne i radioen høre, at der var sket noget med en ”LKW” på motorvejen, så motorvejen ville være lukket indtil 20:00 !
Vi var imidlertid så heldige, at vi holdt ud for en afkørsel fra motorvejen, så da vi så andre forlade motorvejen (ja nogen foran os begyndte endda at bakke for at komme tilbage til udkørslen…) kørte vi også fra.
Vi vidste ikke hvilken vej vi skulle køre for senere at komme tilbage til motorvejen, så vi forsøgte at følge med de andre, idet vi regnede med, at de også ville tilbage til motorvejen, men vi mistede dem desværre af syne.
Vi kom på et tidspunkt over en bro og kunne se mange (måske dem vi forsøgte at følges med?) holde i STAU på landevejen der gik neden under broen.
Vi kunne ikke komme derned – må have misset en nedkørsel, så der var ikke andet at gøre end at fortsætte.
Vi endte til sidst i en lille by, Lauterbach ved Freudenstadt, og blev klar over, vi var helt galt på den og vendte om.
Det lykkedes os at finde vejen til Renchen, og her stødte vi på nogle fra ”vores kolonne”, så nu var vi sikker på, at være på rette vej.
Vi kunne igen kun køre i skridttempo eller holde i STAU…
Vi kom gennem flere små byer i det lave tempo, og der kom stadig flere til fra sidevejene, men endelig kom vi tilbage til motorvejen.
Her strømmede det imidlertid til fra alle tilkørslerne – andre havde åbenbart kørt et længere stykke på landevej end os – så det gik i ”stop and go” tempo i lang tid.
Det skyldtes også, at der ustandselig var vejarbejde på motorvejen.
Man kunne mærke irritationen blandt de andre trafikkanter, for der blev kørt stærkt og hårdt når der af og til blev plads til det.
Det gik for langsomt når vi skulle være hjemme tids nok til Charlotte og Oles bryllup og det var efterhånden desuden blevet sent på eftermiddagen.
Årsagen var også, at vi ville undgå at skulle køre gennem byerne Montbeliard, Belfort og Mulhouse.
Det meste af motorvejen viste sig mærkeligt nok, at være gratis, så vi kom kun af med 4€10 da vi nåede grænsen til Tyskland.
Der var meget trafik, som der jo næsten altid er i Tyskland, og pludselig var der helt proppet – STAU !!
Vi kunne i radioen høre, at der var sket noget med en ”LKW” på motorvejen, så motorvejen ville være lukket indtil 20:00 !
Vi var imidlertid så heldige, at vi holdt ud for en afkørsel fra motorvejen, så da vi så andre forlade motorvejen (ja nogen foran os begyndte endda at bakke for at komme tilbage til udkørslen…) kørte vi også fra.
Vi vidste ikke hvilken vej vi skulle køre for senere at komme tilbage til motorvejen, så vi forsøgte at følge med de andre, idet vi regnede med, at de også ville tilbage til motorvejen, men vi mistede dem desværre af syne.
Vi kom på et tidspunkt over en bro og kunne se mange (måske dem vi forsøgte at følges med?) holde i STAU på landevejen der gik neden under broen.
Vi kunne ikke komme derned – må have misset en nedkørsel, så der var ikke andet at gøre end at fortsætte.
Vi endte til sidst i en lille by, Lauterbach ved Freudenstadt, og blev klar over, vi var helt galt på den og vendte om.
Det lykkedes os at finde vejen til Renchen, og her stødte vi på nogle fra ”vores kolonne”, så nu var vi sikker på, at være på rette vej.
Vi kunne igen kun køre i skridttempo eller holde i STAU…
Vi kom gennem flere små byer i det lave tempo, og der kom stadig flere til fra sidevejene, men endelig kom vi tilbage til motorvejen.
Her strømmede det imidlertid til fra alle tilkørslerne – andre havde åbenbart kørt et længere stykke på landevej end os – så det gik i ”stop and go” tempo i lang tid.
Det skyldtes også, at der ustandselig var vejarbejde på motorvejen.
Man kunne mærke irritationen blandt de andre trafikkanter, for der blev kørt stærkt og hårdt når der af og til blev plads til det.
Om- og fejlkørslen
Da tiden nærmede sig hvor vi gerne ville ind og overnatte på en rasteplads, viste det sig, at det ikke var så nemt.
Vi var inde på adskillige rastepladser og et autohof, men alt var optaget – ja faktisk mere end det, for på rastepladserne holdt der lastbiler overalt, langs tilkørselsvejene, oppe i de grønne arealer og sågar foran og rundt om selve tankene på benzinstationerne så det var umuligt at komme til at tanke, hvad vi dog heldigvis ikke skulle.
Vi har aldrig oplevet noget lignede!
Der var ikke andet at gøre end at fortsætte og håbe på der blev ledige pladser når det begyndte at blive lyst
På et tidspunkt var vi inde og se efter plads på en rasteplads, hvor man på en bro, blev ført over på den anden side af motorvejen.
Her var det lige så håbløst, så vi skyndte os ud igen….
Vi var efterhånden ved at være godt trætte, så det er nok undskyldningen for, at vi, da vi forlod rastepladsen der, havde glemt vi var blevet ført over på den modsatte side af motorvejen…
Der gik lidt tid før jeg så og undrede mig over, at vi nærmede os Frankfurt… igen
– vi havde jo været forbi Frankfurt og burde være på vej mod Kassel…
UPS!! Så gik det op for os vi var faldet i fælden…
Vi måtte 42km tilbage mod Frankfurt, tilbage til det autohof vi forgæves havde været inde på tidligere, før vi kunne komme af og over på den rigtige side af motorvejen og igen køre mod Kassel.
ØV, ØV og atter ØV!
Spild af tid og 84 kilometers unødvendig kørsel i nattens mulm og mørke.
Først kl 04:13 fandt vi en rasteplads, Hildesheimer Börde, hvor vi kunne være, for på det tidspunkt var lastbilerne ved at forlade rastepladserne.
Men det havde været en hård tørn!
Der var et specielt område, her på denne rasteplads, der var forbeholdt os med campingvogn, men som vi tit oplever det, parkere almindelige små personbiler ofte i disse større båse –IRRITERENDE!!
Vi fandt dog en bås, men her holdt en lastbil på tværs så vi ville komme til at holde meget tæt på, så, da lastbiler holdt på ”vores” pladser, sneg vi os over og fandt en plads der ellers var forbeholdt lastbilerne.
Vi fik os et par ”stærke” inden vi endelig kunne putte os under dynen…. kl 5:30.
Vi havde da ufrivilligt kørt i 17 timer, 1090km (incl de unødvendige 84 km…).
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Torsdag 23/9
Dag 28 / 1 dag tilbage
Km start 270596
Km slut 270953
Kørt i dag 367
Kørt indtil nu 6920
Vi var inde på adskillige rastepladser og et autohof, men alt var optaget – ja faktisk mere end det, for på rastepladserne holdt der lastbiler overalt, langs tilkørselsvejene, oppe i de grønne arealer og sågar foran og rundt om selve tankene på benzinstationerne så det var umuligt at komme til at tanke, hvad vi dog heldigvis ikke skulle.
Vi har aldrig oplevet noget lignede!
Der var ikke andet at gøre end at fortsætte og håbe på der blev ledige pladser når det begyndte at blive lyst
På et tidspunkt var vi inde og se efter plads på en rasteplads, hvor man på en bro, blev ført over på den anden side af motorvejen.
Her var det lige så håbløst, så vi skyndte os ud igen….
Vi var efterhånden ved at være godt trætte, så det er nok undskyldningen for, at vi, da vi forlod rastepladsen der, havde glemt vi var blevet ført over på den modsatte side af motorvejen…
Der gik lidt tid før jeg så og undrede mig over, at vi nærmede os Frankfurt… igen
– vi havde jo været forbi Frankfurt og burde være på vej mod Kassel…
UPS!! Så gik det op for os vi var faldet i fælden…
Vi måtte 42km tilbage mod Frankfurt, tilbage til det autohof vi forgæves havde været inde på tidligere, før vi kunne komme af og over på den rigtige side af motorvejen og igen køre mod Kassel.
ØV, ØV og atter ØV!
Spild af tid og 84 kilometers unødvendig kørsel i nattens mulm og mørke.
Først kl 04:13 fandt vi en rasteplads, Hildesheimer Börde, hvor vi kunne være, for på det tidspunkt var lastbilerne ved at forlade rastepladserne.
Men det havde været en hård tørn!
Der var et specielt område, her på denne rasteplads, der var forbeholdt os med campingvogn, men som vi tit oplever det, parkere almindelige små personbiler ofte i disse større båse –IRRITERENDE!!
Vi fandt dog en bås, men her holdt en lastbil på tværs så vi ville komme til at holde meget tæt på, så, da lastbiler holdt på ”vores” pladser, sneg vi os over og fandt en plads der ellers var forbeholdt lastbilerne.
Vi fik os et par ”stærke” inden vi endelig kunne putte os under dynen…. kl 5:30.
Vi havde da ufrivilligt kørt i 17 timer, 1090km (incl de unødvendige 84 km…).
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Torsdag 23/9
Dag 28 / 1 dag tilbage
Km start 270596
Km slut 270953
Kørt i dag 367
Kørt indtil nu 6920
Dagens etape
Vi stod op allerede kl 9:30.
Mariann SMS´ed til Lars for at høre om ris til Charlotte og Ole.
Efter morgenmaden satte vi atter kursen nordpå, mod Flensborg og grænsen.
Der var utrolig meget trafik, især omkring Kirchorst og Hamborg
- de første 44km vi kørte, tog 1 ¾ time !
På en rasteplads 100km før Flensborg var vi inde og spise frokost.
Her så vi et sjældent syn:
En "lille" pige der var enechauffør på et meget stort lastvognstog.
Forvognen var indregistreret i Tjekkiet, anhængeren i Østrig.
Hun kørte videre lidt før os, men selvom hun kørte som ”død og helvede”, indhentede vi hende senere og fulgtes ad til Padborg hvor hun kørte fra – formentlig skulle hun ind på fragtcentralen der.
Vi fortsatte til Kollund, hvor vi kørte ind på DCUs campingplads (tidligere FDM plads) for en sidste overnatning inden vi var hjemme.
DCU Camping Kollund
Der var ingen i receptionen, men et opslag bekendtgjorde, at man bare kunne lægge sig ind og finde en plads og så tilmelde sig næste dag, hvor der ville være nogen i receptionen mellem 8-10 og 17-18.
Da vi holdt ved bommen, kom der en bil og kørte uden om os, og standsede lige foran så vi troede det var campingfatter.
Det var det nu ikke, men en venlig herre der fortalte, hvad vi netop havde læst på opslaget, at da han var ankommet dagen før, havde han fået at vide, at han bare kunne køre ind og finde sig en plads og så tilmelde sig næste dag.
Vi fandt en fin lidt højtliggende plads.
Det var lige før der var så glat i græsset, at vi ikke kom på plads, men det lykkedes.
Vi havde ikke den store sult, så vi nøjedes med at glas vin inden vi krøb til køjs.
Da vi holdt ved bommen, kom der en bil og kørte uden om os, og standsede lige foran så vi troede det var campingfatter.
Det var det nu ikke, men en venlig herre der fortalte, hvad vi netop havde læst på opslaget, at da han var ankommet dagen før, havde han fået at vide, at han bare kunne køre ind og finde sig en plads og så tilmelde sig næste dag.
Vi fandt en fin lidt højtliggende plads.
Det var lige før der var så glat i græsset, at vi ikke kom på plads, men det lykkedes.
Vi havde ikke den store sult, så vi nøjedes med at glas vin inden vi krøb til køjs.
DCU Camping Kollund
DCU Camping Kollund
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fredag 24/9
Dag 29 / Sidste dag
Km start 270953
Km slut 271269
Kørt i dag 316
Kørt i alt 7236
Dagens sidste etape
Vi stod op 8:30.
Jeg gik ned og fik afregnet.
Der var desværre ikke noget morgenbrød at få - det skulle have været bestilt dagen før.
Efter morgenmaden og opvask, gik vi lige en runde på campingpladsen, som vi aldrig havde besøgt før.
Vejrudsigten sagde der var optræk til regn og torden, så efter vores lille rundtur, koblede vi på og trillede de sidste kilometer hjem.
Der var en del vejarbejde undervejs, så vi måtte af og til holde i kø, men skidt vi var da trods alt sluppet for de helt store trafikpropper på denne dejlig og oplevelsesrige tur.
Hele turen som GPS loggeren tegnede den.
Det er nu rart man ikke mere behøver manuelt optegne på et kort undervejs
Det er nu rart man ikke mere behøver manuelt optegne på et kort undervejs
I år havde jeg fået lavet mig en holder til videokameraet så det ikke, som sidste år på turen til Grækenland, skulle stå mellem forsæderne på tripod´en
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Til sidst lidt tal:
Kørt ialt : 7236 km
Benzinforbrug: 862,6 liter
- til ialt : Kr. 8758,45
Til sidst lidt tal:
Kørt ialt : 7236 km
Benzinforbrug: 862,6 liter
- til ialt : Kr. 8758,45
