• Home
  • Oversigt alle Campingture
    • - sorteret efter årstal
    • - sorteret efter lande
    • - udvalgte ture
    • - næste planlagte tur
  • Andre rejser
    • Indien med fly Februar / Marts 1991- firma udstationering
    • Budapest med fly & lejet lejlighed, Nytår 2005/06
    • Gran Canaria med fly, chartertur, April 2000
  • Ungarn
  • Opdatering
  • Here I / we have been...
  • Hvorfor ikke autocamper?
  • Gasoverfald sker det?
  • Tandlæge
  • Salg & køb af ejendom
  • KR Fliserens
  • Billige autonøgler m/startspærre
  • Links
  • Contact
  • Gæstebog
  • Blog
  • Hjemmesidens historik
  • Ubuden gæst i campingvognen
  • Valutaomregner
oldcampisternes hjemmeside
[email protected]

Tur 26 (side 1)


Picture
Billede
Picture

Dagbogen er en renskrivning af 31 håndskrevne A4 sider skrevet under turen
Fotos er scannede colorslides (lysbilleder)
Ruterne i Norge er undervejs i 1985 indtegnet på et papir-Norgeskort 


Dag 1
Lørdag 20/7
​Buddinge - Undabadens Camping, Uddevala (S)

Start km :  122897 kl. 12:42
Slut km  :   123269 kl. 20:25  
Kørt km :         372
Kørt km ialt :  372


Billede

Dagens etape 372km


Efter Mariann kom hjem fra nattevagt på Hoffmanns Minde, gik formiddagen med at pakke færdig, pakke bil og rydde lidt op efter håndværkere, der netop havde sat nyt vindue i vores soveværelse og tilmuret det gamle.
Aftenen før havde Ole sat starteren i bilen, efter den i løbet af dagen havde været ude og fået påsat nyt 
solenoid relæ.
Spændende om vi så i år skulle blive forskånet for bilproblemer...

Kl. 12:42 rullede vi ud ad indkørslen med kurs mod Helsingør, som vi ankom til kl. 13:25.
Vi besluttede os for, at i år ville vi prøve SFL-linien til Helsingborg i stedet for DSB færgen.
Det viste sig at være et godt valg, idet der dér kun var 2 timers ventetid, mens der ved DSB var mellem
​3½ - 4 timers ventetid, fik vi at vide af "ismanden".
Picture
Picture
Vi kom med over ved 16-tiden og kunne så fortsætte vores færd nordpå.
Vejret var meget skiftende med skyfrit på noget af himmelen, mens der var tordenvejr på en anden del.
​Ved Göteborg fik vi benzin på (38,62 liter / km 123175).
Billede

​
Lidt nord for Uddevala fandt vi kl. 20:25 en campingplads, der ved første øjekast imidlertid så helt overfyldt ud.
Men det viste sig, at der var et hjørne på pladsen, der var ret ubesat, så der valgte vi at lægge os med vores telt.
Pladsen lå helt ned til en vig på fjorden ind til Uddevala.

Om aftenen, da Ole var på jagt efter toiletterne, hørte han høj musik.
Ved at gå efter lyden viste det sig, at der på en bakketop på pladsen var levende musik på en lille tribune. Foran tribunen var et trægulv med mange dansende - ganske hyggeligt.

Vi var meget trætte efter en relativ anstrengende dag, så vi faldt hurtigt i søvn.
Om natten blev vi imidlerid vækket af et kraftigt tordenvej, men trods det vågnede vi næste morgen dejlig udhvilede.
Billede
Undabadens Camping
Picture
​


Dag 2
Søndag 21/7
Undabadens Camping, Uddevala (S) - Camping Stubljan, Oslo (N)

Start km :   123269 kl. 13:53
Slut km  :    123493 kl. 20:25  
Kørt km :          224
Kørt km ialt :   596


Billede

Afregningen for overnatningen på Unabadets Camping
​

Billede

Dagens etape 224km
​

Billede

Stubljan Camping, Oslo
​

​Da dagsmarchen til Oslo kun var på ~250km og et nyt døgn på campingpladsen først begyndte kl. 15, tog vi den med ro
​ - vi fik først snøvlet os færdige til at forlade campingpladsen kl. 13:53.

På vejen mod Oslo var vejret meget vekslende, ren blå himmel / skyet med sorte skyer.

Ved Svinesund ville vi lige ind og se på en art marked. Der var flere langs vejen, men vi kom til at sidde fast i en trafikprop på P-pladsen til markedet, så vi skyndte os at komme væk igen, da propen opløste sig - så god tid havde vi heller ikke...

Kl.18:05 nåede vi den sydlige udkant af Oslo. Der mødte vi et skilt, som viste af mod en campingplads.
Da vi nærmede os campingpladsen, kørte vi ind på en P-plads for at overveje, om vi ville derind og ligge, for der var ret besat af campister og terrænet var desuden meget skrånende. 
Beslutningen blev, at vi kørte derind. Det var meget venlige ejere, men pladsen var af "den type", hvor man får anvist en plads. Vi fik anvist en ikke særlig god plads, lige ud til den trafikerede landevej...men pyt.

Da vi netop havde fået slået stativet op til teltet, bad den unge mand, der havde anvist os pladsen, om at vi rykkede en meter længere over mod nogle svenskere, der også var i færd med at slå op.
Vi protesterede, men rykkede os ½ meter - sikkerhedsafstanden skulle jo overholdes!

​Efter aftensmaden gik vi en tur på campingpladsen, inden vi gik til køjs.
Picture
Picture

Dag 3
Mandag 22/7
Camping Stubljan, Oslo

Start km :   123493 kl. 10:25
Slut km  :    123552 kl.  
Kørt km :             59
Kørt km ialt :    655
​

Ved morgenmaden gik det op for os, at der om natten havde været tyverier fra adskillige af forteltene og bilerne.
Det var foregået på den måde, at tyven om natten havde listet sig ind i forteltene og rodet i lommerne på det tøj, som campister havde ladet ligge ude i teltene, da de gik til ro. Tyven havde i flere tilfælde haft held til at finde penge og bilnøgler og har derfor kunnet komme ind i flere biler og stjæle, bl.a. fotoapparater.
Vores svenske genbo fortalte , at de var blevet bestjålet på den måde i løbet af natten. 

PUH-HA, det kunne ligeså godt have været os, det var gået ud over, for Ole havde netop den nat ladet bilnøglerne blive i bukserne, der lå ude i forteltet, mens to fotoapparater, vores kikkert og en smalfilm lå ude i bilen.
Rent held vi slap med skrækken, men så fik vi lært, at man altid skal tage sine nøgler og værdigenstande med ind hvor man sover - man kan ikke føle sig 100% sikker, selvom man er på en campingplads!!!
Da vi senere på dagen talte med campingpladsen, fortalte de, at det var første gang i mange år, at de havde været ude for tyveri på pladsen.

Mariann klagede over, at det ene dametoilet ikke virkede.
Da man ville reparere det, opdagede man, at det var stoppet.
​Årsagen var, at flere tomme tegnebøger var kastet i toilettet.

Tyven havde åbenbart, efter at have tømt tegnebøgerne, forsøgt at skille sig af med dem på den måde!
Man genfandt vores genbos bilnøgler i et andet fortelt, som tyven også havde været inde i om natten.

Vores genbo fortalte iøvrigt, at tyven rent faktisk var blevet opdaget inde i et telt om natten, men at han/hun havde undskyldt - han/hun ledte blot efter en familie....fantastisk frækt!
Der havde nok været tale om en narkoman, der var på udkig efter letomsættelige varer.

Kl.10:25, efter vi havde sundet os oven på nattens kedelige begivenheder, pakkede vi alle vores værdigenstande i bilen for at køre en tur ind til Oslo.


Picture
Oslo
Picture
Picture
Oslo bykort (fra guiden)
Turen gik først til Kon-Tiki museet. Parkering var tilladt på en P-plads lige ved - "mot avgift", men da vi gik til
P-automaten for at betale, var der påsat en seddel med beskeden "Virker ikke", så vi kom til at holde gratis.
I museet var der både en udstilling om Kon-Tiki og RAII - meget interessant.
Picture
Picture
Picture
Billede

Postkort

Billede

Postkort

Kon-ti-ki på Thor Hyerdahlmusset i Oslo
Billede
Fra Kon-Tiki museet gik vi til museet for polarskibet Fram - også et meget interessant museum.
Picture
Picture
Vi syntes ikke, at der var nok grund til at besøge hverken søfartsmuseet eller vikingemuseet.
Vi kørte istedet op til Holmekollen, hvor vi på P-pladsen spiste frokost, før vi gik op for at bese skihopbakken.
​Vi syntes det var et ret imponerende anlæg.
Charlotte og Ole tog turen op til toppen af bakken, hvor skihopperne starter den heftige nedtur.
Man kunne mærke tårnet bevægede sig. Det var ret ubehageligt, så besøget på toppen blev meget kort
...men udsigten fejlede ikke noget.
​
​Vel nede igen satte det ind med en regnbyge.
Picture
​Skihopbakken Holmenkollen ved Oslo (ukendt kvinde foran figuren)
Picture
Picture
​Udsigt fra Skihopbakken Holmenkollen, halvvejs oppe
​

Picture
Scene nedenfor skihopbakken

Charlotte og Lars fik sig en is, mens vi gik ned til bilen igen.
Vi kørte nu ind til centrum, hvor vi kørte ind i et P-hus for sikker anbringelse af bilen under en spadsertur i Oslo.
Billede

Vi gik først mod turistbureauet for at få nogle brochure om Hardangervidda og Jotunheimen, men det var ikke meget man kunne byde på der.
Da der også var et informationskontor på Oslo rådhus, satte vi kurs mod det, men der var mange mennesker og desuden så det ud til, at alt materialet dér udelukkende var vedrørende Oslo, så vi gik hurtigt igen.


Vi ville gerne have været på en sejltur på fjorden, men vejret var ikke særlig godt, det regnede meget stærkt også ude på fjorden kunne vi se. Da priserne samtidig, for et lille "krydstogt" på fjorden (50min), desuden var ret pebrede (Nkr.30/pr. voksen - 15 for børn), besluttede vi at droppe ideen.
Vi gik istedet op i byen for at købe en termokande (som vi havde glemt at få med hjemmefra) , samt et piskeris.
Vi nåede det lige inden butikken lukkede kl.16.


Derfra gik vi en tur over til Stortinget og op ad en lille gågade og tilbage til Karl Johan Gaten.
Her ligger jo Kongeslottet for enden af gaden, så det skulle vi selvfølgelig hen og se nærmere på.
​På vejen mødte vi, i en menneskevrimmel ved en lyskurv, en tilsyneladende sindsforvirret dame der råbte noget ganske uforståeligt noget. Kort efter var vi kommet væk fra hinanden og Ole var alene i vrimlen. Først efter noget tid genfandt vi hinanden, så turen hen til slottet kunne genoptages. Vi syntes nu ikke slottet var noget at skrive hjem om.
​Fra slottet gik vi tilbage for at hente bilen og køre hjem til campingpladsen.
Picture
Karl Johans gaten med Kongeslottet, Oslo
Picture
Oslo, Karl Johans gaten
​
Picture
Picture
Der var nærmest trafikprop på vejen hjemad og det viste sig, at der var sket et harmonikasammenstød i modsatte vejbane mellem en franskmand og to norske biler (hvoraf den ene var en taxa) .
Netop som vi passerede uheldsstedet, ankom en ambulance forfra og politi bagfra.
​
Vel hjemme på campingpladsen spiste vi aftensmad og havde lidt aftenhygge, inden vi gik til sengs.

Dag 4
Tirsdag 23/7
Camping Stubljan, Oslo - Campingplads i Øvre Eidfjord
​
Start km :   123552 kl. 11:00
Slut km  :    123905 kl. 19:08
Kørt km :          353
Kørt km ialt : 1008
​ 

Billede

Dagens etape 353km

Efter morgenmaden begyndte vi at pakke sammen, men pludselig fik vi travlt, da det begyndte at trække op til regnvejr. Og ganske rigtigt inden vi fik hele teltdugen ned, begyndte det at dryppe. Det blev et kapløb med tiden, men alt nåede at komme i hus - på nær tagbagagen som måtte blive liggende i græsset færdigpakket, da det satte ind med haglbyger og kraftig regn.
Da der opstod et lille ophold i regnvejret, skyndte vi os ud og fik anlagt tagbagagen på bilen, så vi kunne komme afsted.
Billede

Afregningen for overnatningerne på campingpladsen i Oslo
​

Vi kørte ind til Oslo, hvor vejen var nærmest oversvømmet. Det tordnede og et lyn måtte være slået ned, for lyskurvene var "døde" eller blinkede bare gult til alle sider og der var ingen lys at se i husene.
Vi skulle have haft benzin på, men det var jo nytteløst at køre ind på en tank, for der var ingen strøm til pumperne.

​Fra Oslo kørte vi mod Hönefoss, hvor vi var nød til at køre ind og finde en tank. Vi fik samtidig købt et nyt Norgeskort.
Billede
​Tilbage på vejen gik det mod Gol og derfra videre til Geilo, som viste sig at være et udpræget vintersportssted og derfor meget turistpræget, så vi skyndte os videre...
Picture
Kørepause ved nordenden af søen Krøderen
​
Picture
Sunbeamen var atter godt læsset
Billede
Vi kom nu for alvor op i højfjeldet, langs udkanten af Hardangervidda, hvor den videre tur blev meget flot.
Her mødte vi flere samerboder, hvorfra der blev solgt diverse souvenirs, men også mere gedigne ting som flotte knive og renskind. Prisen for de store skind lå på Nkr. 290.- og for de lidt mindre Nkr. 250.-.
Vi gik ind i en af "hullerne" for at se på knive, som Charlotte meget gerne ville have en af.
Hun besluttede sig for en til Nkr. 148.-, mens Lars var mere beskeden og nøjedes med en til blot Nkr. 8.-.

Vejret var stadig meget afvekslende , men her oppe i fjeldet var det koldt, selv når solen ind imellem skinnede.
Picture
Samermarked i højfjeldet
​
Picture
Billede
Picture
Flotte bjergveje
​
På vejen videre kom vi til en stor dæmning som vi kom til at køre nedenfor .uha..
​Ved Maurset lå en campingplads, som vi kort overvejede at tage ind på, men da vi kunne se der næsten ingen læ var på den, forsatte vi, selvom klokken var over 18.
Pludselig kom vi ind i en stor bjergslugt og et skilt viste mod Vöringsfossen. Selvom den nok var et besøg værd, var klokken jo mange, så vi fortsatte jagten på en campingplads. Vi kom igennem flere tunneler, der så ud til at være ret nye, for flere var knap helt færdiggjorte. Vi måtte således holde meget længe ved en lyskurv, hvor der var ensrettet på grund af vejarbejde.
Da vi var kommet ned fra bjerget, stødte vi på en lille by, Øvre Eidfjord. Her lå en lille campingplads ved en tankstation og med meget få gæster, så der besluttede vi os at lægge os ind.
Da vi havde slået teltet op - i langsomt tempo - begyndte det at regne.
Efter aftensmaden, kl. 22:30, gik vi trætte i soveposen.
Billede
Så var der igen 25m2 under tag på campingpladsen Øvre Eidfjord
​

Dag 5
Onsdag 24/7
Campingpladsen i Øvre Eidfjord
​
(udflugt til Bergen)
​
Start km :   123905 kl. 11:00
Slut km  :    124233 kl. 22:08
Kørt km :          328
Kørt km ialt : 1336
​

Billede

Dagens tur til Bergen 328km
​

Vi stod op ved 8:30-tiden på den dejlig lille rolige campingplads med et lille vandløb bag teltet, hvor børnene rigtig kunne hygge sig.
Billede
Vi havde besluttet at blive her ihvertfald en nat mere, da der var meget at se i omegnen.
Vejret var ret overskyet fra morgenstunden, men omkring kl. 10:30 brød skyerne lidt op og solen trængte igennem.
Vi besluttede at køre en tur til Bergen, så kl. 12:30 var vi på vej mod Brimnes og færgen til Bruravig.
Ved færgen fik vi en overraskelse, for en enkelttur over Hardangerfjorden kostede Nkr. 71.- !
​Nå, vi havde jo besluttet at køre tur til Bergen, så vi måtte hoste op.
Billede

Færgebillet
​

Picture
På færgen Brimnes - Bruravig
Billede
Picture
Vel ovre i Bruravig fik vi endnu en overraskelse, for der var ikke mindre end 147km derfra til Bergen
- vi havde regnet med omkring 60....

Turen gik efter kort tid igennem den lange nyåbnede Vallaviktunnel og derefter en flot tur langs fjorden med smuk natur og gennem slugter på vekslende brede og smalle veje.
Billede
Billede
Turen fortsatte gennem adskillige  tunneler og fordi mange flotte vandfald i flot natur.
Da vi nåede Steindalsfossen, holdt vi hvil der og gik en tur ind under vandfaldet.

Picture
Der er utallige vandfald i Norge, her Steindalsfossen hvor vi holdt pause
Picture
Man kunne ikke helt undgå at blive våd på turen bag vandfaldet
​
Ca. 15km før Bergen måtte vi af med bompenge (Nkr. 4.-) for at køre gennem en relativ ny tunnel, Arnanipatunnelen, 2133m lang.
Billede

Arnanipatunnel-billetter (for ud- og hjemturen)
​


Vejret var stadig fint - ja det blev faktisk bedre og bedre efterhånden som vi nærmede os Bergen.

Turen fortsatte >>

<< Oversigt alle campingture

< HOME >


​
Flag Counter






































​

213-4 - n4 - s2  -i1 - d1
Powered by Create your own unique website with customizable templates.